Universets Undere
1. Bind

ER MARS BEBOELIG? 61 Ogsaa Naturforskeren kan tiltræde denne Opfattelse, om han end former den paa en anden Maade. Det faldende Blad og den svævende Sky er Symboler paa, at en Klode er beboelig for Livsvæsener, der i legemlig og aandelig Henseende kan ligne Mennesker. En Verden, i hvilken den nøgne Klippegrund er direkte udsat for Sollyset, uden noget mellemliggende, skærmende Luftlag, bliver aldrig Bolig for højt udviklede Væsener. Den vigtigste Livskraft er Evnen til at optage livløst Stof i sig og omdanne det til organiske Bestanddele af sit eget Legeme for derved at vokse og bevare sin Energi. Forskellen mellem Plantens og Dyrets Liv ligger i, at Planten direkte kan anvende uorganisk Stof, medens Dyret til sit Livsophold kræver et Stof, der alle- DET MEST FULDSTÆNDIGE KORT OVER PLANETEN MARS. Kortet er tegnet af Antoniadi paa Grundlag- af de nyeste Observationer. De mørke Partier antages at være tidligere Have, saa- ledes som deres Navne antyder (M = mare, Hav). De tynde Linjer, der forbinder de mørkere Pletter, er de meget omstridte »Kanaler«, der af nogle Astronomer antages for virkelige Kanaler, medens andre benægter det. De Forskere, der holder paa Kanalerne, formoder, at den mørke Tone skyldes Plantevækst. rede er omsat til organiske Bestanddele. Saaledes forudsætter dyrisk Liv altsaa et Planteliv, og Planterne igen kan kun trives, hvor der er Vand tilstede i flydende Tilstand. Derfor er et Overskud af Vand og et Overskud af Planter nødvendige overalt, hvor højere udviklede Væsener skal kunne trives. Men Vand i flydende Form eksisterer kun indenfor snevre Temperaturgrænser. Paa Jorden fryser Vandet ved 0" og koger ved 100° C. Dog er Forholdene paa Jor- den saaledes, at Gennemsnitstemperaturen næsten overalt yder Betingelser for Vands Tilstedeværelse i flydende Form. Kun i de to Polarbælter, hvor Gennem- snitstemperaturen ligger nær ved Frysepunktet, findes Vandet som Regel blot i fast Form, som Is og Sne, og Livet opretholdes paa disse Dele af vor Planet kun, fordi Temperaturen gennem det halve Aar naar over Frysepunktet, og fordi der foregaar en stadig Tilstrømning fra varme Egne. Naar vi altsaa spørger, om Mars er beboelig, maa vi først vide, hvor høj Gen- nemsnitstemperaturen paa denne Planet kan antages at være. Da vi kender Mars’