Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

158 dq dq dt , dt Cp dO dt ' do Cp ' dO Aö = dO dt ved Indsættelse i (4) O dv dt L Z V + C---Xp’ dt . Ai hvor Størrelserne under Integraltegnet kan bestemmes ved For- søg. bestemtes af Thomson og Joule. Ogsaa her gælder &P t\t det, at Bestemmelserne særlig af er for faa og vel ogsaa for usikre. Joule og Thomson mente af deres Forsøg at kunne slutte, at hvor a er en Konstant. Indføres dette Udtryk i Ligning (4) for AØ, faas en Til- standsligning for Forsøgsluftarten, hvoraf 0 kan beregnes og sammenlignes med den Værdi for Temperaturen, som faaes ved a Maaling med Normaltermometret; Ligningen A# = — . Ap kan jo imidlertid paa ingen Maade siges at have almen Gyldighed; den er ikke theoretisk begrundet, men kun opstillet efter Forsøg over et ringe Temperaturinterval. Den Fremgangsmaade, der hyppigst vælges til Sammenligning af de to Skalaer, er i det hele en lignende som den sidst antydede; man søger at danne en Tilstandsligning for de reelle Luftarter, som indeholder Tryk, Volumen og absolut Temperatur; ved Hjælp af denne findes da i et givet Tilfælde den absolute Temperatur udtrykt ved de kendte Værdier af Tryk og Volumen, og denne Værdi sammen- lignes med den Værdi af Luftartens Temperatur, man faar ved Maaling med Normaltermometret, hvorved da Afvigelsen mellem 3 Voigt: Thermodynamik S. 244 er cP bibeholdt, hvilket ikke kan være rigtigt.