Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

172 af kritisk Tryk som Kogepunktet for Brint; dette ligger saaledes, P at — = 0,066 . . . Efter Iagttagelser over Fluorbenzol har man c ved 120°, at — = O,o586o og ved 130° O,o746, altsaa slaar For- Pc modningen meget godt til. Tillige har det vist sig, som tidligere omtalt, at jeg har faaet samme Værdi for kritisk Temperatur af Brint ved Beregning ud fra Argons Damptryk og ud fra den fælles Damptrykskurve, der er bestemt ved Iagttagelser over de 25 tidligere benyttede Stoffer. Nu beregnes Stoffernes Temperaturkonstant K i Forhold til Brintens, og dennes Konstant sættes = den kritiske Temperatur, og Differensen Tc — K— Tm bestemmes. Tm vil da for ethvert Stof betyde den Temperatur, der er korresponderende til Nul- punktet for Brint, og efter tidligere Redegørelse kan der da være nogen Grund til at vente, at den saaledes bestemte Tem- peratur angiver en Grænse for de Temperaturer, hvorved Stoffet overhovedet kan findes i en saadan Tilstand, at det kunde bruges som Termometersubstans til Maaling af absolut Temperatur. Naar en Gang Heliums kritiske Konstanter og Kogepunkt foreligger sikrere bestemt, vil det være rimeligst at bruge dette til Sam- menligningens Udgangsmateriale, idet Forudsætningen om, at Brinten helt ned mod det absolute Nulpunkt kan existere i Lufttilstanden, jo nok er tvivlsom; kan dette kun ske til en højere Grænse, og valgtes Differencen mellem Brintens kritiske Temperatur og denne til Temperaturkonstant for Brinten, vilde ogsaa alle andre Stoffers 1 emperaturkonstant K blive mindre; Tm = Tc — K vilde da blive større, saa at de paa denne og følgende Side opgivne Tal, betragtede som Grænse for Luft- tilstanden, rimeligvis er noget for lave. Tm Brint ................. 0 Argon................ 23,7 Kvælstof............. 24 Ilt.................. 35 Krypton............. 38,7 Xenon................ 51