Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
belse alene, at Lysets Natur bestaar, og Kendskabet til denne
Sandhed vil kunne tjene til at lade os forstaa mange andre
Ting“. Meningen er efter det følgende, at Smaadele af det
1ste Element slynges ud under Rotationen paa Grund af mang-
lende Kraft til at vedligeholde Bevægelsen, og herigennem
fremkaldes der Tryk paa det tilgrænsende Stof i det helt fyldte
Rum; det forklares, hvorledes dette Tryk — denne Bestræbelse
— forplanter sig i rette Linier ud fra ethvert Punkt af de
lysende Legemer.
Idet dette Tryk1) trænger ned til Jorden og træffer de
smaa Dele af det 3dje Element, der ligger omgivne af 2det
Element, fremkalder det svingende Bevægelser af disse Smaa-
dele. Herved naar vi til „Forklaring af den 4de Aktion, som
er Varmen; hvorfor den forbliver efter Lyset, som har frem-
bragt den.“ Lyset har altsaa frembragt en Bevægelse af Smaa-
delene i det Legeme, der rammes: „det er netop en saadan
Bevægelse af de smaa Dele i de jordiske Legemer, som man
i dem kalder Varme (hvad enten den er fremkaldt af Solens
Lys eller af hvilkensomhelst anden Grund) hovedsagelig, naar
den er større end sædvanlig, saa at den kan bevæge Nerverne
i vore Hænder tilstrækkeligt, saa at den kan føles . . . Og
man kan her bemærke Grunden til, at Varmen, der har været
frembragt ved Lyset, dvæler i de jordiske Legemer, efterat
Lyset er borte, indtil en eller anden Grund tager den bort,
thi den bestaar kun af Bevægelser af smaa Dele af
disse Legemer, og naar denne Bevægelse en Gang er frem-
kaldt i dem, maa den blive der, følgende „Naturens Love, indtil
den kan overføres til andre Legemer“.
„Hvorledes trænger den ind i Legemer, som ikke er gen-
nemsigtige?“
„Man bør ogsaa lægge Mærke til, at de jordiske Dele,
som saaledes bevæges ved Solens Lys, derved bevæger nogle,
som er under dem, og at disse derved atter bevæger andre,
som er lavere, og saaledes videre; saa at, skønt Solens Straaler
ikke gaar længere end til den første Overflade af de jordiske
) 1. c. 4de Afsnit: Om Jorden. § 28 o. flg.