Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
paa at finde, for det første, hvilken Vædske, der egner sig bedst
til Termometre, for det andet: faste Inddelingspunkter. Han
undersøger de tre Vædsker: Vand, Kviksølv og Sprit og iagt-
tager, hvor meget de stiger i et Slags Dilatometre, naar de op-
varmes ved, at Dilatometrene anbringes i Vand, der efterhaanden
opvarmes til Kogning; han angiver intet bestemt om Vædskernes
Begyndelsestemperatur. Det Dilatometer, han bruger til Vand,
er større end dem, der bruges til de andre Vædsker. Vandet i
Dilatometret stiger først meget langsomt; først naar Vandet
udenom har kogt i nogen Tid, naar dets Stand et Maximum;
det trækker sig ved Afkøling sammen igen. Han slutter af
disse Iagttagelser, at Vand egner sig daarligt til Termometer-
vædske, da det udvider sig for lidt ved Opvarmning til alminde-
lig Sommervarme, og det fryser i Vinterkulden. I Modsætning
til Vandet begyndte Kviksølvet strax at stige, da det blev sat
ned i varmere Vand, og naaede sin højeste Grad, næsten før
Vandet kogte udenom det; det udvidede sig omtrent 1/n Del
af sit første Rumfang: „And after it boiled, though I let it
stand very long over the fire, I could not discern, that the
most vehement boiling had any effect on it above what ap-
peared, when it first began to boil. — This fluid being so sen-
sible of a gentle Warmth and withall not subject to evaporate
without a good degree of fire, might most properly be applied
to the Construction of Thermometers were its Expansion more
considerable.“ Halley gør ikke opmærksom paa, at det af For-
søget fremgaar, at Vandet har konstant Varmegrad under Kog-
ningen, hvilken Iagttagelse ofte føres tilbage til ham. Mon han
ikke snarere er gaaet ud fra dette som en given Ting? Han
bemærker jo som en naturlig Ting, at Vandet i Dilatometerrøret
naar et Maximum. Naar han udtrykkelig fremhæver, at Kvik-
sølvet beholdt sin Stand længe, mens Vandet kogte udenom, har
han maaske blot villet gøre opmærksom paa, at det ikke for-
damper ved denne Varmegrad, da han omtaler denne Egenskab
i den ovenfor citerede Udtalelse.
Ved sin Undersøgelse af Sprittens Udvidelse ser han, at
den koger ved en lavere Varmegrad end Vandet, og han bliver
forundret over at se, hvor nøjagtig denne Varmegrad var be-
stemt ved Sprittens Udvidelse; thi i det Øjeblik, Vædsken naaede