Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1909

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 179

UDK: 536 Mey

DOI: 10.48563/dtu-0000018

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
63 paa at finde, for det første, hvilken Vædske, der egner sig bedst til Termometre, for det andet: faste Inddelingspunkter. Han undersøger de tre Vædsker: Vand, Kviksølv og Sprit og iagt- tager, hvor meget de stiger i et Slags Dilatometre, naar de op- varmes ved, at Dilatometrene anbringes i Vand, der efterhaanden opvarmes til Kogning; han angiver intet bestemt om Vædskernes Begyndelsestemperatur. Det Dilatometer, han bruger til Vand, er større end dem, der bruges til de andre Vædsker. Vandet i Dilatometret stiger først meget langsomt; først naar Vandet udenom har kogt i nogen Tid, naar dets Stand et Maximum; det trækker sig ved Afkøling sammen igen. Han slutter af disse Iagttagelser, at Vand egner sig daarligt til Termometer- vædske, da det udvider sig for lidt ved Opvarmning til alminde- lig Sommervarme, og det fryser i Vinterkulden. I Modsætning til Vandet begyndte Kviksølvet strax at stige, da det blev sat ned i varmere Vand, og naaede sin højeste Grad, næsten før Vandet kogte udenom det; det udvidede sig omtrent 1/n Del af sit første Rumfang: „And after it boiled, though I let it stand very long over the fire, I could not discern, that the most vehement boiling had any effect on it above what ap- peared, when it first began to boil. — This fluid being so sen- sible of a gentle Warmth and withall not subject to evaporate without a good degree of fire, might most properly be applied to the Construction of Thermometers were its Expansion more considerable.“ Halley gør ikke opmærksom paa, at det af For- søget fremgaar, at Vandet har konstant Varmegrad under Kog- ningen, hvilken Iagttagelse ofte føres tilbage til ham. Mon han ikke snarere er gaaet ud fra dette som en given Ting? Han bemærker jo som en naturlig Ting, at Vandet i Dilatometerrøret naar et Maximum. Naar han udtrykkelig fremhæver, at Kvik- sølvet beholdt sin Stand længe, mens Vandet kogte udenom, har han maaske blot villet gøre opmærksom paa, at det ikke for- damper ved denne Varmegrad, da han omtaler denne Egenskab i den ovenfor citerede Udtalelse. Ved sin Undersøgelse af Sprittens Udvidelse ser han, at den koger ved en lavere Varmegrad end Vandet, og han bliver forundret over at se, hvor nøjagtig denne Varmegrad var be- stemt ved Sprittens Udvidelse; thi i det Øjeblik, Vædsken naaede