Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i Afsnit VI og VIII, at vi her skulle indskrænke os til at rekapitulere den Del
af dem, der kommer ind under Begrebet Konkurrence.
En saadan kunde selvfølgelig ikke opstaa, før Kineserne havde egne
Telegraflinier til Disposition, hvad de begyndte at faa i 1881, og endda burde
den ikke kunnet opstaa, fordi Selskabets 1881 Koncession skulde have garanteret
det herimod. I Begyndelsen indskrænkede den kinesiske Administration sig da
ogsaa til Anlæget af Linier, der ikke kunde komme i Kollision med denne
Koncessions Bestemmelser; men efter at Administrationen i 1884 havde fuldført
Kystlinien mellem Shanghai og Canton, hvori Byerne Foochow og Amoy senere bleve
inddragne, aabnede den en Konkurrence med Kablerne og oven i Købet til
lavere Takster end disse. Dette besvaredes i August 1885 med en tilsvarende
Nedsættelse for Kablernes Vedkommende, og Takstkrigen holdtes gaaende til
Skade for begge Parter indtil iste Februar 1886, da Administrationen, som
havde indset det Frugtesløse i at fortsætte Kampen, enedes med Selskabet om
at holde lige Takster. Herefter var der foreløbig Fred paa dette Omraade.
Da Kineserne i 1886—87 havde udstrakt deres Linier Nord paa til den
russiske Grænse, opstod der imidlertid Fare for lignende Komplikationer, hvad
den internationale Trafik angaar, hvilket i Forbindelse med de tidligere Brud
paa Koncessionen gav Anledning til de aarelange Forhandlinger, der i 1887
indlededes i Chefoo, angaaende den fremtidige Ordning af Selskabets og den
kinesiske Administrations indbyrdes Forhold. Disse Forhandlinger førte, som
bekendt, ikke til noget Resultat. Derimod blev der i den mellem Rusland og
Kina i 1892 afsluttede Telegrafkonvention optaget forskellige Bestemmelser
gaaende ud paa at værne om Selskabets Interesser, blandt andet ogsaa den,
at Taksten mellem de Byer i Kina, hvor Kablerne ere landede, og Europa
altid skal sættes saaledes, at den russo-kinesiske Landlinieroute ikke kommer
til at underbyde Kabelrouten. Selskabet haabede derfor paa, at den ven-
skabelige Konkurrence til lige Takster, der havde bestaaet i 7 Aar for den
lokale Trafiks Vedkommende, ved den nye Linies Aabning ogsaa vilde blive
overført paa den internationale Trafik. Heri blev det imidlertid skuffet. Den
iste Marts 1893 aabnede Kineserne »Helampo-Routen«, officielt til samme
Takst som Kabelrouten, hvad Telegrammer mellem Europa og Kina angaar; men
for Telegrammer fra Kina til Europa opkrævede de denne Takst med et lavere
Beløb i Dollars end Selskabet, og med et Beløb, der var langt lavere end den
Francs-Takst, som var fastsat i Konventionen med Rusland. Dette udfordrende
Skridt efterfulgtes af flere andre, idet den kinesiske Administration blandt
andet den 26de Oktober s. A. pludselig uden Varsel reducerede sine Takster
mellem Kabelbyerne til omtrent Halvdelen af Kabeltaksterne. For ikke at
miste den meget betydelige lokale Trafik havde Selskabet intet andet Valg end
at foretage en lignende Nedsættelse — hvilket skete den 19de November.
- 175 -