Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

49 kernerne N—N ere anbragte paa den ene Ende af en i en ret Vinkel bøiet Staalmagnet (Fig. 30 b), hvis anden Ende S—S (Fig. 30 a) ligger saaledes, at den omfatter den Ende n af Ankeret, hvori dettes Omdrejningspunkt o findes. Skønt baade Elektro- magnetkernerne og Ankeret er af blødt Jærn, ere begge Dele dog magnetiske, naar Relaiset er strømløst, fordi de danne en Forlængelse af den permanente Magnet. Den til S—S hørende modsatte Pol (N—N) omfatter Ankerpolen s. Med Skruen F gives Ankeret en saadan Stilling, at det trækkes over mod det isolerende Anslag S2, naar der ingen Strøm gaar gennem Elektromagnetvindingerne; sluttes derimod Strømmen gennem disse, saaledes at den forstærker Nordpolen til venstre og svækker (eller ommagnetiserer) Nordpolen til højre, trækkes Ankeret over mod Kontakten hvorved Lokalstrømløbet sluttes; det polariserede Anker erstatter saaledes Fjederen f i det almindelige Relais (se iøvrigt Fig. 60). Galvanoskop et, der tillige er en Art Multiplikator (smig. Side 20), tjener til at paavise, om der er Strøm i Linien m. m. Det bestaar (Fig. 31) af to opretstaaende Træstativer r—r, omvundne med silkeomspunden Kobbertraad, og af en lodret hængende Magnetnaal s—n, der kan dreje sig om en Aksel med Leje i to mellem Træstativerne anbragte Op- standere. Akslen bærer desuden en Viser v—v, som paa en Skive k—k, anbragt foran Træstativerne og inddelt i Grader, 4