Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

36 har lært os om Jordens og Fiksstjernernes Bevægelse, eller paa Ørsteds Opdagelse af en transversal Kraft imellem en elektrisk Strøm og en Magnet, hvor man efter alle tidligere Erfaringer kun kunde tænke sig Muligheden af en Tiltræk- ning eller en Frastødning. Medens man altid var gaaet ud fra, at Luftarternes Varmeledning afhænger af deres Tæt- hed, viste Maxwell os, at den indenfor overordentlig vide Grænser var uafhængig af Tætheden. Det mest paafaldende Eksempel herpaa have vi dog i Læren om de radioaktive Stoffer, som synes at omstyrte de mest fundamentale Love i Fysik og Kemi. Der er dem, der ville gaa saa vidt, at de ikke engang anerkende noget egentligt Aarsagsforhold i Tingene. Skal det gaa strængt til, er det vistnok rigtigst med Kirchhoff at betragte det som Videnskabens Opgave at beskrive Fæno- menerne i deres Sammenhæng, at efterspore, hvorledes de følge efter hinanden, og for saa vidt som de altid gentage sig i samme Orden, kan denne siges at være uforanderlig og kan da betragtes som det Udtryk for, hvad man plejer at kalde en Nødvendighed. Herved ledes man til at bestemme Videnskabens Om- raade som Gentagelsernes Verden. Kun hvor vi, enten ved umiddelbar Iagttagelse eller ved nærmere Undersøgelse, atter og atter genfinde de samme Kræfter, Stoffer og Fæno- mener, kan der i det hele taget være Tale om videnskabelig Undersøgelse. Kemikerne have opdaget, at Verden bestaar af et begrænset Antal Grundstoffer, som hver for sig allid optræder paa samme Maade med de samme Egenskaber. Kun herved bliver det muligt, at man kan beskrive dem, og derfor kan der være Tale om, at de kunne danne For- bindelser med ganske bestemte Egenskaber. Det er aaben- bart, at den samme Betragtning lader sig anvende paa de naturhistoriske Fag; i dem handler det om Slægter og Arler, som vel ikke ere saa skarpt bestemte og adskilte som Kemikernes Grundstoffer, men Individerne indenfor hver af dem have dog saa meget tilfælles, at man kan ordne dem ind i et System. Paa det samme beror endelig