Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1915

Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 41

UDK: 92 Røm T.B. Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000242

Med 1 Facsimile

Avec Un Résumé en Francais.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
17 121 Denne Forskel er i den givne Sammenhæng ligegyldig, da den kun svarer til nogle faa Sekunders Forskel i Formørkelsernes Forsinkelse — en Nøjagtighed, som Rømer slet ikke kunde regne med paa Grund af Usikkerheden i Maanens Middelomløbstid. At han heller ikke har tillagt den nogen Betydning fremgaar af, at han i en Skrivelse til det Iranske Akademi1 *), hvori han omtaler de Bekræftelser, som hans Teori om Lysets Tøven har faaet i 1677, siger, at Afstanden fra Jorden til Jupiter ogsaa har forandret sig l1/4 Jordbaneradius i Tiden: n/9 1677 9h 55m til 6/i2 5h4m. Gennemføres nu Beregninger som ovenfor til at finde Alstandsvariationen lor delle Interval, faas: 1.20 r, hvis Banerne regnes for Cirkler, 1.21 r, ,, „ ikke regnes for Cirkler, d. e. han identificerer 1,22 ■ r og 1,20 -r eller 1,21 -r og 1,18-r. Heraf slutter jeg da: for at naa samme Resultat som Rømer ved Beregning al Afstanden mellem Jorden og Jupiter kan jeg bruge de rudolphinske Tavler til Be- stemmelse af de to Planeters indbyrdes Stilling; jeg kan benytte en Fremgangsmaade som ovenfor anvendt til at bestemme deres Længder, og jeg kan regne, at Banerne er Cirkler i samme Plan med Forholdet 5,2 mellem Radierne. Jeg vender mig da til den Opgave at finde den Tid, Lyset bruger om at gennemløbe Jordbanens Diameter ved Hjælp af de foreliggende Observationer Ira Aarene 1671—72—73. I Tiden efter d. 247io 1671 er der anført en Række iagttagne Immersioner, al hvilke den sidste d. 20/a 1672; ved denne sidste og den nærmest foregaaende staar der, at Iagttagelsen var tvivlsom, jeg vælger da at bruge Iagttagelsen d. 12/i 1672. 34/io 1671 K1.18h15m Soltid ti] 12/i 1672 Kl. 8h59m22s Soltid 15m45s Tidsæqvation + 9m23s Dag i Aaret: 297 Kl. 17h59m 15s 1671 Middeltid DagiAaret: 12 Kl. 9h 8m45s + 365 4- 297 17h59™15s Forløben Tid: 79 D. 15h 9m30s I Tiden 1671—1672 er Middelomløbstiden beregnet at være: 1 1). 18h 28m30s (Se S. 117). Antal af Omløb er 45. 45 (1 D. 18h 28m30s) = 79 D. 15h 22m 30s. Altsaa er Formørkelsen (Immersionen) d. 12/i 1671 indtruffet 13m før det beregnede Tidspunkt. I den Tid, der er forløben mellem de to Formørkelser, er Afstanden mellem Jorden og Jupiter formindsket med 1,21 r (se S. 122), og man faar da, at den Tid, Lyset har brugt til at gennemløbe r, er 1 3 m — = 10m 45s. 1,21 i) Offentliggjort første (lang i Huyghens: (Euvres, Tome VIII, S. 56 (1899). I). K. I). Vidensk. Selsk, Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. XII. 3. 17