Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

148 Til § 37. Med Hensyn til Begrundelsen af Mindretallets Forslag om, at Loven træder i Kraft samtidig med en Lov om en Formue- og Indkomstskat til Belpb 3 Millioner Kroner, henvises til Mindretallets almindelige Bemærkninger. Naar mednndertegnede Stilling har stillet Forslag om Kreditoplagsret for Haand- vcerkere og Fabrikanter, da er dette begrundet i de Ansker, der til forskellige Tider ere fremkomne fra de danske Jndustridrivende og sellcst ere udtalte i det fra Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandvcerk til Kommissionen indgivne Andragende om Kreditoplag for Haandvcerkere og Fabrikanter (Bilag 129). Som (Støtte for mit Forslag skal jeg tillade mig at bemærke folgende: Efter Toldloven af 1797 er enhver bosat og handelsberettiget Borger i SMbstcederne kreditoplagsberettiget, hvilken Bestemmelse, i Henhold til Nærings- loven af 1857 § 23 jfr. Plakat af 6.Novbr. 1821, er fortolket derhen, at Kreditoplagsretten knn tilkommer dem, ber have Handelsborgerskab, og et i den seneste Tid fra et stort Antal Skræddermesterc til Finansministeriet indgivet Andragende er møbt med Afslag. Det er særlig for Skrceddermestrene samt for Sejl-, Flag- og Kompasmagere af stor Betydning at opnaa Kreditoplagsret. Skrædderne ere mere og mere komne ind paa at føre store Lagere af Klcedevarer —' det er saaledes oplyst, at Værdien af Skrceddermestrenes Lagere alene i 15 jydske Byer i 1895 udgjorde ca. 920,000 Kr. Der er Skræddere, hvis Lagere ere meget ftørre end Manufakturhandlernes, men de ere desuagtet afskaarne fra ben samme Fordel som ben, disse have i Kredit paa Tolden af deres Beholdninger. For Tiden er For- holdet saaledes, at de store Skræddere spge Dispensation fra Næringslovgivningen alene for at erholde Ret til Kreditoplaget. Dette Forhold er imidlertid til Skade for de Handlende, idet de Skræddere, der saaledes have erholdt Borgerskab som Handlende, fristes til at benytte den dem derved givne Berettigelse til at handle med en stor Del af de samme Artikler som Manufakturhandlerne. Eil ändert Maade, paa hvilken Haandvcerkerne spge at opnaa Adgang til Kreditoplaget, er underhaanden — enten mod eller uden Vederlag — at bevæge en Handlende til at tage deres Varer paa sit Kreditoplag. Det maa dog indrMnmes, nt saadanne Forhold ere hpjst uheldige. I de sidste 10 Aar har Spprgsmaalet om Kredit- oplagsret for Haandvcerkere og Fabrikanter vceret rejst paa Delegeretmpderne, og jeg kan ikke indse, at der kan vcere virkelige Grunde for at uægte dette meget berettigede Øuj'fe, thi Risikoen ved en saadan Bevilling vil vcere meget ringe, da det maa antages, at kun de mere velstillede (f. Eks. Skræddere, hvis Lagere beløbe sig til en Værdi af 60 å 70,000 Kr.) ville benytte en saadan Tilladelse, uden hvilken de umuligt kunne konkurrere iltet) den Masseproduk- tion, der nu ogsaa finder Sted her i Landet af Handlende, der med Borgerskab som Hacmd- vcerker have den omtalte Kreditoplagsret. Med Hensyn til det af Landstingsmand Stilling fremsatte Forslag skulle Kommis- si onens øbrtge Medlemmer bemærke, at man maa finde det t hpj Grad betænkeligt af Hensyn til Statskassens Sikkerhed at udvide Kreditoplagsretteu til ogsaa at gcelde for Haandvcerkere og Fabrikanter, hvorhos Forslaget, hvis Hovedforrnaal er at yde disse den Begunstigelse at faa Kredit paa Tolden, tillige er aldeles stridende mod Kredit- oplagets Natur, hvis Formaal scerlig er at lette Udførselen.