Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Tpude træde i Kraft, og sikkert er det, at snafremt dette sker, ubcn at samtidigt Brændevins-
afgiften betydelig forhpies, saa vil dette have til Fplge, at itmn tvillger Folk til en lignende
Forbrugsveksel af disse tvende Nydelsesmidler som i 1891, og at bct samlede Alkoholforbrug
(Brændevin og Øl) yderligere tiltager.
Ser man paa Liste A, saa viser det sig, at Danmark har den ncestlaveste Brænde-
vin s afgift, samtidig med at kun 2 Stater, Norge og Rumænien, have en hpjere Olskat.
At dette Misforhold mellem disse to Afgifter maa have de foran antydede hpist uheldige
Fplger er sikkert, og det er kun en ringe Trpst, itoar man mener, at Folk hurtig vænne sig
til de nye ølpriser og snart atter ville gaa fra Brændevinsforbruget til ølforbruget, thi med
de seneste Aars Erfaringer for Øje er der ikke Udsigt til, at hverken denne eller den næste
Generation vil opleve en saadan Tilbagegang i Alkoholforbruget, at man naar det laveste
Forbrug, som tit havde i 1890; det maa derfor anses for paatrængende npdvendigt, at
Brcrndevinsafgiften betydelig forhpjes, samtidig med at Alskatten stiger; sker bette ikke, vil det
blive til ubodelig Skade for Samfundet. Moralske Midler a l c n e ere ikke tilstrækkelige til
at bringe Alkoholforbruget ned, hvorimod en hpj Afgift, helst i Forbindelse med andre For-
anstaltninger, t. Eks. Indskrænkning i Udsalgs- og Udskcenkningsstedernes Antal, virker hurtigt
og sikkert.
En betydelig ForhpjelseafBrcendevinsafgiften giver imidlertid ikke en tilsvarende
forøget Indtægt i Statskassen, derpaa har man Beviser fra Sverrig. — Der var Brændevins-
forbruget pr. Individ i:
1.871—75 gennemsnitlig 11,8 Liter å 50 pCt.
1876—80 ' — ' 10,i " - —
1881-85 — 8,9 — - —
1886—90 — 7fl — . -
1891—94 — 6,6 — - -
Forbruget var altsaa aftaget i disse 25 Aar med omtrent 44 pCt. — Afgiften var
for 25 Aar siden 27,6 Øre pr. Liter å 50 pCt. og i 1894 50 Øre, medens Skatteindtægten
i samme Tidsrum fim var stegen fra 11 til 16 Mill. Kroner.
I pvrigt henvises til de Varegruppen „Drikkevarer" vedrørende Indlæg, nemlig:
^lhandlerforeningen af 1875 m. fl. Om Alskattm, Bilag 2, Tillceget Side 2.
De sjællandske Landboforeninger i Sjællands Stift. Om cu Mcelketold, Bilag
3, Tillceget Side 3—7.
Agrarforeningen. Om Jndfprsel af Mælk fra Sverrig. Bilag 4, Tillæget Side 8.
C. A. Olsen. Om Afgiftsfrihed for denatureret Sprit, Bilag 132, Tillceget Side 492.
Pos. 43 (42). Gcer.
Gær indfyres ikke til Husholdningsbrug, men udelnkkende af Bryggerier og
Brænderier for at erhverve nye Gærsorter. Gccrfnbrikntionen her i Landet er i de
senere Aar undergaaet betydelige Forandringer. Fpr 1887, da Spiritusafgiften svaredes
af Karrummet, maatte denne Beskatningsform siges at medfpre en Afgift paa Gcer-
fabrikationen af ca. 10—12 Ore pr. Pd., idet Udbyttet af Spiritus pr. Tonde Kar-
rum blev betydelig forringet ved Gcerproduktionen. Medens Gæren paa den Tid var
et Biprodukt og Spiritusen Hovedproduktet, blev Forholdet det omvendte, da man fra
Karrnmsbestatningen gik over til Udbyttebeskatningen, hvorved Gcerproduktionen blev fri
3