Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
19 Pos. 46 (45). Matslebet, »poleret Glas. For ca. 9 Aar siden opfprtes Poleringsanstalten pan Lampevejen med det Maal for Dje at indvinde den store Toldforskel mellem matslebet Glas, Pos. 79, 1 Pd. 1,5 Sk., og slebet Glas i store Tavler,. Pos. 80, l Pd. 16 Sk. — altsaa en Toldforskel af 14V2 Sk. pr. Pd. — ved her i Landet at omdanne det matslebne Glas til slebet Glas. Det har næppe vceret Lovens Hensigt, at Glastnvler, som de, der her er Tale om, skulde kunne fpres ind under Udtrykket „matslebet" i Lovens Pos. 79, og naar dette nu alligevel efter Ordlyden i denne Position er Tilfældet, maa Grunden hertil nærmest bære ben, at saadcm „matslebet" Glas egentlig ikke er nogen i almindelig Handel og Omsætning kendt Bare, men et ufærdigt Produkt, hvis Fabrikationsproces er afbrudt paa abnorm Mande. Poleringen af matslebet Glas er nemlig Spejlglassets sidste Behandling; den groveste og kostbareste Proces meb Glasset er foregetaet i Udlandet. Poleringsanstaltens Stilling er dog næppe saa god, som matt kunde have ventet efter ben store Toldbeskyttelse, hvorunder den virker. Agenterne for flere uden- landske Spejlglasfabrikker spgte i Begyndelsen paa enhver mulig Maade at hindre Pole- ringsanstaltens Fremskridt, men nu har Forholdet i san Henseende forandret sig, idet flere af Agenterne nu levere Anstalten matslebet Glas til Polering og derved erc Mctme interesserede t dens Bestaaen. Murmestrenes Stilling overfor Fabrikken er noget ubestemt, idet de fra disse Haandvcerkere til forskellige Tider fremførte Udtalelser snart cre til Gunst for, snart gaa imod Anstalten paa Lampevejen. Den sidste Adresse fra Glnrmestrene (se Til- tceget Bilag 12) udtaler sig for denne Virksomhed med et Flertal, der gør gældende, at Glarmestrene have lettere Adgang til nt bælge det Glas, de skulle bruge, nt de ikke be- hove at tage ftørre Partier end de i øjeblikket have Brug for, og endelig, at Glasset er noget tykkere end det indfprte, fordi dette bed Forsendelsen til Danmark af Hensyn til Tolden bælges saa tyndt som muligt. Med Hensyn til Poleringsanstalten paa Lainpedejen er endvidere oplyst, at Boer- dien af hele Anlæget, Bygninger, Maskiner etc. beløbet sig til ca. 100,000 Kr. Den indforer ca. 300,000 å 350,000 Pd. matslebet Glas, hvorpaa der under Behandlingen til færdigt Spejlglas maa regnes et Svind af 10 pCt. Fabrikken beskæftiger ca. 20 Ar- bejdere og betaler i Told nf Shil ca. 440 Kr., af Filt 525 Kr., af Olie 312 Kr. og af Dodenkopf 33 Kr., ialt ca. 1,300 Kr. Fabrikken maa for sit Raainateriale — matslebet Glas — give en Pris, der kun er 5 pCt. mindre end for fulbfærbigt Spejlglas. Det er ikke bleven oplyst, hvor stol- en Del nf Beskyttelsen selve Fabrikken indvinder, tb et Forholdet nu vistnok er det, at Fabrikken, Agenterne og de udenlandske Spejlglasfabrikker tage hver sin Del af Beskyt- telsen. Men hvem der saa end indvinder Beskyttelsen, er det dog faktisk Statskassen, der taber Tolden. De indhentede Oplysninger gaa ud paa, at den nævnte Anstalt med cn Forskel as 15 Wre pr. Pd. mellem Tolden paa fcerdigslebet- og paa rpatslebet Glas vil kunne bestaa og give et rimeligt Udbytte, uben at en saadcm Beskyttelse vil mebføre Opret- telsen af nye Fabrikker. Med cn Toldforskcl as 10 Ore er det mebbeft, at Fabrikken maa nedlægges. I øvrigt hciwises til Bilag AA, Tillæget Side 29—32.