Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Pos. 77—79 (72—74). Korn og Kornvarer.
Formanden for „Dansk Mpllerforening" I. P- Petersen af Odense har i Kommis-
sionen givet folgende Fremstilling af den danske Mplleindustris Stilling.
I. P. Petersen indledede sit Foredrag med den Bemærkning, at han ansaa
det for ufornpdent her at give en nærmere Fremstilling af, hvorledes Eksportprcemien for
Mel i Tyskland fremkonnner, da dette formentlig var Kommissionen bekendt. Han med-
delte derefter fplgendc:
I Tredserne og Halvfjerdserne udviklede vor Mplleindustri sig stærkt, og vi havde en
meget betydelig Eksport as formalede Kornvarer, der ikke hcemmedes ved Eksportprcemier eller
Toldmure i andre Lande. Denne Ud fprsel har i enkelte Aar andraget over 150 Mill. Pd.
Oprindelig erholdt de tyske Mpllerc ved Udfprsel af Mel kun Godtgørelse, naar det var
freinstillet af det inbførte Korn, og der eksisterede derfor den Gang ingen Eksport fra Tysk-
land, idet Mpllerne paa den Maade ikke kunde tilegne sig nogen Eksportprcemie. I 1882
blev dette forandret, idet Godtgørelsen nu ydedes uden Hensyn til om Melet var fremstillet
as indenlandsk eller indfprt Korn, og derved bleve Møllerne i Stalls til at opnaa en Præmie
ved Udførselen af Mel pan den Maade, som Mpllerforeningen tidligere har paavist. Fra
dette Tidspunkt begyndte fcieit tyske Konkurrence at gøre sig gældende overfor vor Mptle-
industri. Bor Eksport, særlig til Sperrig, aftog Aar for Aar, idet vi bleve trængte tilbage as
be tyske Mpllere, hibtil den nu helt er ophprt, tillige paa Grund af den i Sverrig etablerede
hpje Meltold. Det er dog ikke alene vor betydelige Eksport, der er gaaet tabt for vor MMe-
industri paa Grund af Tysklands Prcemiesystem og Beskyttelsestoldsatserne i Sverrig og
Norge, men de tyske Mollere have tillige Aar for Aar faaet mere og mere Indpas for
deres Produkter paa vort eget Marked. Dette illustreres tilstrækkeligt af omstaaende Statistik
over Ind- og Udfprsel af formalede Kornvarer, linder disse Forhold er det indlysende, at
vore Mpllere berpves en stor Del af Indtægten ved Formalingen af Kornvarer til Landets
eget Brug.
Det er bleven paastaaet, nt Loven af 14. April 1894 om Jdentitetsbevisets Op-
hævelse skal have bevirket, nt ben Præmie, bc tyske Mollere hidtil havde opllaaet, var bort-
falden. Det nma imidlertid med Bestemthed hævdes, at Præmien efter denne Lovs Jkraft-
trceden fremdeles eksisterer, om ben end ikke er saa stor nu som tidligere. MMerforeningen
har hvert Aar fremført Bevis herfor ved Opgivelsen af Priserne paa indenlandsk og indfprt
fortoldct Hvede og Rug i slesvigske Havne. Der henvises i saa Henseende til de Told-
kommissionen i Fjor og i disse Dage tilstillede Oplysninger, (Bilag 27 og 133,
Tillæget Side 86—88 og 493—496) , hvoraf fremgaar, at iudfprt fortoldet Korn
fremdeles er dyrere end indenlandsk Korn. Der er gjort gældende, at de danske
Mpllere kunne opnaa den samme Fordel som bc slesvigske Mpllere ved at indfpre
Korn fra Slesvig til Formaling, men hertil skal bemcerkes, nt de tyske Ntpllere soul
oftest selv indvinde Kvmmissionsgebyret ved direkte Jndkpb, medens bc danske Möllere l)ber
ligere maa betale Fragt af Kornet, hvortil kommer, at der skal bruges c. 300 Pd. Korn
til 200 Pd. Mel. Særlig maa man ogsaa her erindre, at de mindre Mptter her i Landet
ikke kunne kpbe dette Korn i hele Ladninger og derfor maa betale Handelsfortjenesten flere
Gange. Dernæst maa Hensyn tages til bc billige Fragtforhold fra Slesvig og Holsten.
Mel kan derfra udskibes ,f. Eks. til Kolding for en Fragt af 30 Øre pr. Sæk, hvilket er
lavere Fragt end f. Eks. fynske og sjællandske Mpllere have til nævnte Plads. Endelig skal
som Stptte for Nipllerforeningens Prisopgivelser paa Korn i Slesvig og Holsten henvises til
det tyske Fagskrift „Die Mühle" -(Nr. 38/189G), hvori findes aftrykt et Andragende fra de tyske