Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

67 ocj November Maaueder. xs be øvrige Maaneder løg c bc Arbejde dels hos Fabrikanterne af Herreklceder en gros, dels hos bc saakaldteHerreekviperingsforretninger. Alene de 13 køben- havnske en gros Forretninger angives at beskæftige ca. 2,250 Mcrnd og Kvinder paa denne Maade. Disses Arbejdsløn androg f. Eks. i Ugen fra 21de—28de August 1895 ca. 29,400 Kr. Hvormeget der er udgivet for hele Aaret er derimod ikke oplyst. Arbejdslønnen ildgpr omtrent '/o af en Klædnings Netto en gros Pris. Med en Omsætning af 5 Mill. Kr. skulde Arbejdslønnen altsaa udgpre ca. 1 Mill. Kr. aarlig. Baade Toldndvalget og Fab.rikantforeningen anføre, at den indenlandske Jildilstri i denne Branche trues meget stærkt af en stadig tiltagende Konkurrence fra tyske Firmaer, der lade Landet berejse, og som erc i Stand til, trods Tolden, at undersælge de indenlandske Fabrikanter. Aarsagen hertil angives at være den, nt der i Tyskland betales en betydelig lavere ArbejdslM end her. Endvidere, at Overproduktionen i Tyskland er saa enorm, at bc tljffc Fabrikanter hellere sende deres Overskudsproduktion ud nf Landet uden Avance end nt bebyrde deres eget Marked i Tyskland dermed, idet dette der vilde bevirke et betydeligt Prisfald. Fabrikantforeningen anfører som Eksempel paa, hvor billigt Tyskerne sælge, at en herværende handlende sidste Efteraar kpbte et Parti „færdige Herreklceder", som laa her paa Toldboden, og hvis Værdi ifølge Fakturaen androg ca. 26—27,000 Kr. fortoldet, for 17,000 Kr. fortoldet (Tolden olene androg 8,500 Kr.). De tyske Fabrikanter have naturligvis fremfor bc danske alle bc Fordele, som erc knyttede til Masseproduktionen, hvoriblandt den, at den tyske Fabrikant ved Opkøb af -stofferne i store Partier opnaar billigere Priser. At bc Stoffer, som anvendes til For og Besætning, ikke tilvirkes her i Landet, stiller ogsaa ben indenlandske Fabrikant uheldigere. Efterhaanden som det Faktinn, at færdige Herreklceder kunne indfpres billigere, end det de kunne laves for her, bliver mere bekendt mellem danske Konsumenter og tyske Fabrikanter end det endnu er, befrygter baade Toldudvalget og Fabrikantforeningen, at bet danske Fabrikat üii blive fortrcengt fra Markedet. Allerede mi er dct et stadig voksende Kvantum nf færdige Herreklceder, der indfpres fra Udlandet, og Fabrikantforeningen anfører som Eksempel herpaa, al d herværende Detailhandlersirma forrige Aar har indfprt fcerdiasyede Herreklceder til et Belpb af 108,204 Kr. 17 eksklusive Tolden. Forholdet mellem Arbejdslønnen her og i Tyskland belyses ved cit Del Eksempler bciabe af Toldudvalget og Fabrikantforeningen. Bled Hensyn lil den tyske Arbejdslpn er det bemærket, nt denne i mafiqe Byer er hinere end nedenfor anført. Den danske ArbejdslM, der er fastslaaet for flere Aar, er dcr- imod ens for alle Fabrikanter i Kjpbenhavn. For en Klædning betales der i ArbejdslM: u. efter Toldltdvalgcts Opgivende: i Tyskland....................... 2 Kr. 31 0. her............................... 5 — 40 — altsaa mere her... 3 Kr. 09 0. b. efter Fabrikantforeningens Opgivende : 1 Tyskland (som Maksimum).... 2 Kr. 8« 0. her............................... 4 — 90 — altsaa mere her... 2 Kr. 02 M -btßijc Opstillinger kunne, skput Tallene crc forskellige, i og for sig nlaaskc være lige rigtige; bet ses nemlig af Priskuranten (Bilag 35, Tillceget Side 143), at Arbejds-