Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

Ved det foranførte er det formentlig godtgjort: 1. At Beskyttelsen for dansk Uldvareindnstri som Helhed maa kaldes meget moderat, og nt ben for de finere, dyrere Varers Vedkommende endog er kendelig for lav. 2. At Beskyttelsen ikke forhindrer, men tværtimod tilsteder en meget stærkt stigende Import. 3. At den danske Industri, som Beskyttelsen dog muliggpr, særlig i billigere, svære Varer, virker under en betydelig indbyrdes Konkurrence til Fordel for Konsumenterne. Afdelingen skal dog supplere disse Oplysninger med følgeube Bemærkninger. Hvad for det fprste Konsum en af indenlandsk Uld angaar, skal det oplyses, at Klcedevareindustrien benytter dansk Uld til Vadmelsartikler, militære Klædevarer, en Række af Buckskin og i det hele til grovere Varer. Den Kradsuld, som i saa rigeligt Maal benyttes til Iblanding i de groveste Varer, er gennemgaaende dansk. En af vore stprste Klæde- fabrikker har oplyst for Adelingen, at omtrent Vs af dens Forbrug bestaar i dansk Uld. Til finere Klædevarer er imidlertid den danske Uld saa godt som uanvendelig, idet den danske Produktion af Raceuld er forsvindende ringe og tilmed i Tilbagegang. Kjolestofferne væves saa godt sollt alle af indfprt Uldgarn; fim Hvergarnsstofferne gøre en Undtagelse herfra. Med Hensyn til Uldpriserne, da henvises til den i Kjøbenhavns Manufakturhandlerfor- enings Indstilling, Bilag 31, Tillceget Side 110-111, meddelte Sammenstilling nf Gennem- snitspriserne paa importeret Uld i Perioden 1863- 95, hvorefter Prisen er sunken fra 1 ' 4 sh. pr. Cwt i 1863 til 80 sh. i fprste Hnlvcmr 1895. Dog skal bemærkes, at i anden Halvdel af 1895 ere Uldpriserne, ifplge Grosserersocietetets Handelsberatung, gennemgaaende stegne ca. 25 pCt. Haandvoerkets og Industriens Toldudvalg oplyser i Bilag 58, Tillæget Side 238— 239, at Prisen paa god jydsk Loduld i Aarene 1860—61 svingede omkring 3 4 ß pr. Pd., og at det er nøjagtigt samme Pris, som for Tiden forlanges for netop samme Vare. Udlandets Konkurrence skildres af Fabrikanterne som meget trykkende. Som Aarsager anfpres for det fprsle den hpjere Arbejdsløn, som maa betales her i Landet. Bort Hovedimportland er jo for uttme Varers Vedkommende Tyskland. Af de 4,400,000 Pd., som i 1894 indsprtes hertil under Pos. 160, kvin de 2,560,000 Pd. fra Tyskland alene, og fra særdeles sagkyndig Side er det oplyst for Kommissionen, at af indfprte. Klædevarer kom- mer ca. 80 pCt. fra Tyskland og det meste af det pvrige fra England. Arbejdslønnen i Tysklands Uldmanufakturindustri opgives nu imidlertid fra forskellige Fabrikanters Side som 30—50 pCt. lavere end i den tilsvarende bauffc Fabrikation. Derimod spiller Tolden paa Rcm- og Hjælpestoffer kun nogen betydeligere Rolle for ben Del af Uldindustrien, der ar- bejder med indfprte Garner, altsaa navnlig Kjoletpjsindustrien. Selvfølgelig er det jo en betydelig Force for den tyske og engelske Industri, at de kunne arbejde saa meget mere i det store, byde et rigere Udvalg af Mpnstre etc. Der klages ogsaa stærkt over, at de store udcn- landske Forretninger ved deres Prpvesendinger saa at sige til hver Mands Hus og ved deres Bortsalg af otiergemte Varer til Priser, der knapt dække Fabrikationsornkostningerne, paafpre de indenlandske Fabrikanter en Konkurrence, som til Tider er næsten overvældende. — Til Gengæld maa det imidlertid fremhæves, at de stærkt synkende Varepriser have mebført, at Tolden er kommen til at udgpre en bestandig stigende Procent af Varens Værdi. Selv- følgelig er det ikke let nøjagtigt at udrede dette Forhold, da be synkende Varepriser efter alle Fagmcends Mening for en Del skyldes den Omstændighed, at Varernes Kvalitet gennem-