Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

_____________ _____________________ ____________________________________ 39 bruges af Landbruget til Saanmg, idet den opkommende Sced dels anvendes som Stald- foder i grøn Tilstand, dels nedplpjes sonl Gpdning, har Kornmissionen tiltraadt Folketingets og Landstingets Forslag om Toldfrihed for dette Frp. For Kommen har man derimod, da lignende Hensyn overfor Landbruget ikke her kan gpres gældende, tiltraadt Landstingets Toldsats af 10 Øre. Bestemmelsen i Lpbe-Nr. 84 om, at Tolden ved Ind- førsel af Krydderier i malet Tilstand forhpjes med 10 pCt., er begründet^, at der ved Mal- ningen fremkommer et Svind af omtrent denne Stprrelse. Ved denne Forhøjelse vil altsaa Tolden paa den malede Bare ækvivalere Raastoftolden for de indenlandske Krydderi-Pulve- riseringsanstalter, uden at der dog ydes disse nygen egentlig Beskyttelse. Efter Kommissto- uens Forslag vil der for Gruppen Krydderier ved den nuværende Indførselsmængde indvindes en Merindtægt nf ca. 95,000 Kr. Kul. Hele Kommissionens Forslag: Lpbe-Nr. 85. Stenkul, Kokes og Cinders; Troekul og Tprvekul, ogsaa pulve- riserede; andet Brcendselsmateriale, væsentlig bestaaende af Træ- kul, Stenkul eller Tprvekul; Arbejder af plastisk Kul til teknisk BrUg...................................................... frie. Rugældende Tarif: Lpbe-Nr. 127. a. naar Bægteu kan opgives efter nærmere af Toldbestyrelsen foreskrevne Regler: 1) Stenkul ... c____.................. 100 Pd. 4,5 Ore. 2) Kokes og Cinders_____________ 100 — 7,5 Øre. b. i andet Fald: 1) Stenkul_______ 1 Tynde (å l 76 Potter) 14,5 Are. 2) Kokes og Cinders 1 — (å 176 — ) 12,5 Øre. Folketingets Forslag: Lybe-Rr. 75. — Stenkul, Kokes og Cinders o. s. v__________ frie. Landstingets Fo vslag: Lybe-Nr. 90. — Stenkul, Kokes og Cinders o. s. v... 100 Pd. 5 Øre. Kommissionen anser Ophævelsen af Kultolden for et væsentligt Moment ved en Toldrevision, idet man ved en Kultold gpr Uret mod de ubeskyttede Industrier og mod Landbruget, der i ftørre og ftørre Omfang benytter Kul. Blandt de Industrier, for hvilke Kultvlden paa GrUnd nf det store Kulforbrug er en stor Byrde, kan fremhæves Cement- fabrikkerne og Teglværkerne. Kultoldens Ophævelse vil endvidere faa Betydning for de private Jcernbaner, for hvis Udvikling Kultolden er en Hemsko, ligeledes for Skibsfarten, for Kommunerne gennem Gasfabrikationen, for det lille Haandvcerk, der ogsaa bruger Kul, og endelig for det almindelige Forbrug. Danmark er saavidt Kommissionen bekendt deteneste Land i Evropa, som har en Knltold. Kommissionen har under Hensyn til det foranfprte foreslaaet Toldfrihed for Kul, idet man har ment ganske at bnrde se bort fra Kulioldens store finansielle Betydning. Kultolden har Udgjort: Efter Gennemsnit for Femaaret 1890—1894_________ 1,294,426 Kr. I Aaret 1894 ______________________________________ 1,331,037 — I Aaret 1895 ________*______________________ . 1,481,413 — ___________________________________