Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

43 domme, er tilbøjelig til at antage, at Beskyttelsen ved disse Satser er saaledes reguleret, at dm udenlandske Konkurrence ikke er udelukket. Nogle Forandringer i de besinnende Beskyt- telsestoldsatser har Flertallet imidlertid troet at burde foretage. Man har saaledes paa flere Positioner, der berøre særlig Tekstilindustrien, foretaget Nedsættelser i den bestaaende Told, medens limit kun for ganske enkelte Positioner, saasom for Klædningsstykker og Tovværk, er gaaet til en Forhøjelse af ben nuværende Beskyttelse. Nn nr det finansielle Resultat for Flertallets Vedkommende tiltrods for Nedsættelserne alligevel udviser en Merindtcegt for Manufakturvaregruppen, da er dette begrundet i den Forhøjelse, hele Kommissionen har været enig om at vedtage for Gulvtæpper samt for Afdelingen Silkevarer, som maa betragtes som absolute Luksusartikler, hvortil yderligere kan bemærkes, at der for fprstncevnte Varer ikke er nogen indenlandsk Industri og for Silkevarer kun en ringe, og Toldforhpjelsen fplgelig saa godt som udelukkende vil komme Statskassen tilgode, saa meget mere som Forhøjelsen af Tolden paa Silkegarn, der er Raastof for den her bestaaende Silkevarefabrik, vil medfpre, nt dennes Beskyttelse ikke kan antages at ville blive forøget. Mindretallet maa ligesom Flertallet erkende, at Tolden for denne VaregrUppes Vedkommende har stor Betydning baade i finansiel Henseende og som Beskyttelse for ben indenlandske Industri. Men den har endnu ftørre Betydning for hele den store Befolkning, hvis Beklædning i alt væsentligt falder ind under denne Gruppe, og Mindretallet ønsker her som andet Steds særlig nt tage Sigte paa den store Be- folknings Tarv og Trang. Mindretallet onster ikke at øbetæggc nogensomhelst enkelt Industri, men kan paa den anden Side heller ikke bære med til — til Skade for saa godt som alle Parter — at opretholde en Beskyttelse, der rækker langt ub ober, hvad ben nugældende Toldlov har tilsigtet, og som paa flere Punkter i hpj Grad er una- turlig. Vareprisernes stærke Fald i Forbindelse med andre Aarsager har hast til Fölge, nt Industrien for Tiden har en langt hOsere Beskyttelse i Forhold til Barernes Vcerdi, end der var tiltænkt den i 1863, en Beskyttelse, der i mange Tilfælde ligefrem udelukker Udlandets Varer fra en til Gavn for Forbrugerne naturlig og ønskelig Konkurrence med danske Produkter. Atm Vægttolden er i særlig Grad stikket til at forhøje Beskyttelsen, og da den mindre bemidlede Mand bruger de vægtigste Varer, saa falder Toldbyrden for denne, ben storste og vigtigste Baregrupppe, der indbringer omtrent Fjerdedelen af hele Ind- førselstolden, procentvis tungest paa ham. (Se herom videre i Bilag 31 i Tillæget). Mindretallet vilde derfor anse det for ligefrem uretfærdigt, om man ikke ved cn Revision af Toldloven tog tilbørligt Hensyn hertil ved for Mannfakturgruppen i dens Helhed at foretage betydelige Nedsættelser, og særlig for Uldgodspositionen, der omfatter den store Befolknings vigtigste Beklædning. En udstrakt Benyttelse nf Vcerditold overfor Manufakturvaregruppen vil vistnok i al Almindelighed erkendes for at vcerc fuldt ud retfærdig. Mindretallet har ogsaa haft under Overvejelse at bringe Vcerditolden t Forslag, men har med Undtagelse af enkelte Punkter, hvor Vægt og Vcerdi staa i særligt Misforhold til hinanden, opgivet bette af Hensyn, som nærmere cre berørte i Mindretnllets indledende Bemærkninger. Nanr der tales om, at Beskyttelsen er nøbticnbig for Arbejdernes Skyld, saa nina Mindretallet tcige bestemt Afstand fra alle Betragtninger i den Retning. Uden at komme ind paa nogen videre Udvikling heraf, skal man her indskroellke sig til at be- mærke, nt hyj Toldbeskyttelse fordyrer Livet for den Enkelte, altsaa ogsaa for Arbejderne, der selvfølgelig har Interesse i at knnne føbe deres Livsfornpdenheder saa billigt som muligt. Skulde de „beskyttes", maatte det ske ved Forbud mod Indvandring af Arbejdere fra fremmede Lande. Men derom er eller bør der fornuftigvis ikke være Tale. Det