Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

Forfatter: Gr. J. Salomon

År: 1849

Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 191

UDK: TB 625.7 Sal

Med sex lithographerede Blade.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
151 trækkes en Linie, paa hvilken bc afsættes ----- 95 Alen. Fra c afsættes 24 Alen til k, og med en Passeraabning af 35 Alen beskrives en Bue i Retning mod d; de 52 Alen imellem k og d tages i Passeren, fra k beskrives cn Bue, som skjærer den swst beskrevne i d, og fro c til d trækkes en Linie. For at bestemme Beliggenheden af Punktet e tages i Passeren 23 Alen, hvormed fra d beskrives en Bue, der skjæres af en fra Punktet c med en Radius af 30 Alen beskreven Bne i e. I Passeren tages 35 Alen, og fra e beskrives en Bue i Retningen mod f, og med 40 Alen t Passeren beskrives en Bue fra d, hvilke Buer sijære hinanden i f. Linien ag er strax i Begyndelsen bleven afsat og Punktet g bestemt; naar altsaa Punkterne f og g forbindes ved en ret Linie, er Figurens Omrids tegnet. I det Tilfælde at man eet eller flere Steder ikke kan komme til at maale de indvendige Vinkler, da kan den ene af Si- derne forlænges, og den derved fremkomne udvendige Vinkel bestemmes. Var den indvendige Vinkel ved b f. Ex. utilgæn- gelig formedelst Vand eller deslige, forlænges Linien ab til o etter længere; fra b afsættes en vilkaarlig Længde, saasom 24 Alen, til o, Afstanden fra o til i maales og sees at være 26 Alen. Naar man nu ved Tegningen afsætter bo — 24 Alen og oi — 26 Alen, da har man bestemt Retningen for Linien ed. For at beregne Figurens Qvadratindhold deles den i Tri- anglerne abe, bec, dec, feg og ega, der hver for sig beregnes, og derefter tilsammenlagte angive Indholdet (88 127 og 128). Ved Tegningen af en saadan Figur sorger man for at an- tyde dens Beliggenhed ved at angive en Nordlinie, og lader denne ialmindelighed staae lodret paa Papirets oberste Rand. Ved Beregningen af en Figurs Indhold bruges forovrigt ikke i Praxis at nedfælde Perpendiculairer paa den anførte Maade,