Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

186 Dæmningen gjoreS idetmindste 2 Fod hoiere end den sædvanlige Vandstand. Fcrinden man begynder at anlægge Fangdæmningen, bor Grundens Bestaffenhed undersoges for at see, om der opstiger lidt eller meget Band fra Grunden. Jo losere Bunden er, desto mere Vand vil der stige op igjennem den, og i saa Fald kan man ogsaa, efterat det af Fangdæmningen indefluttede Rum er lændset, grave et Lag ud af den lose Bund, og istedetfor dette stampe ligesaa meget Leer i, hvilket da maa være tilstede iforveien, for at undgaae en gjentagen Lcendsning. I en Dybde af 2 ä 3 Fod kan Fangdæmningen bestaae af Jord, som med den af sig selv dannede Skraaning vil yde til- strækkelig Modstand mod Vandets Tryk. I en Dybde af 3 til 5 Fod vil i de fleste Tilfælde en enkelt Pcelevceg, hvis Pæle ere nedrammede med 4 Fods Afstand og forbundne med en Hammer, være tilstrækkelig. Tæt til Ham- meren stodes Brædder ned i Jorden, og disse maae overbinde hverandre, for at Jorden ikke stal skylle igjennem Fugerne. Paa denne Vægs udvendige Side anbringes en Jorddæmning, hvis Skraaning man lader danne sig selv. I en Dybde af over 5 Fod behoves allerede en dobbelt Pælerække. I hver Række nedrammes Pælene med 4 Fods Af- stand og forbindes med en Hammer. Rækkerne staae 5 Fod fra hverandre hvorved Fangdæmningen fader samme Tykkelse. Ind- vendig paa Pælerækkerne og støttet til Hammeren nedrammes en dobbelt Bræddevæg hvori Brædderne overbinde hverandre, og over begge Hammerne lægges paa hver 10de Fod Ankere. Naar Rummet imellem begge Væggene er lændset, fyldes det med Jord, som stedes, og som helst maa bestaae af Leer, der af alle Jord- arter bedst holder Vandet ude. Denne Opfyldning udfores faa