Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

51 til Følge, at Tonebølgerne brister i det Øjeblik, de forlader Scenen, søger til Væggene, løber langs med disse og atter samles i Parterret; medens man herfra kan høre en Knappenaal falde paa Scenens Gulv, er der i Parkettet døde Punkter, hvor Lyden kun ufuldkomment naar hen. Da der nu i over 43 Aar trods disse Ulemper har været præsteret megen fortrinlig Skuespilkunst paa denne Scene, maa det efter Professor Blochs Mening — og her synes saa godt som alle Teatrets betydende Skue- spillere at dele hans Opfattelse — anses for givet, at Det kgl. Teater, hvis de akustiske Mangler udbedres, bliver et endog udmærket Skuespilhus, fortræffeligt at tale i for den, der forstaar Talens Kunst, hvis Stemme- klang og Diktion overhovedet formaar at bære i et stort Rum. Der vil blive indvendt herimod, at selv om det er sandsynligt, at de omtalte Ændringer vil ophæve den daarlige Akustik, har man intet Be- vis derfor, da man i Forvejen ikke kan beregne Virkningen; det skal da nævnes, at det ved Opførelsen af »Det gamle Spil om Enhver« i Johannes Poulsens Iscenesættelse for et Par Sæsoner siden var paafaldende baade for Skuespillerne og Tilhørerne, at Akustiken i Teatret var væsentlig bedre end sædvanlig; Scenen var her provisorisk bygget frem over Or- kestret, hvorved de Optrædende og Publikum kom i nærmere Kontakt med hinanden. Man kan da ikke nære berettiget Tvivl om, at naar alle de førnævnte Foranstaltninger er truffet, vil Klagerne over Lydforholdene forstumme, og navnlig vil Opstillingen af en Kuppelhorisont, der erfarings- mæssigt forstærker Lyden meget betydeligt, gøre enhver Forcéren af Stemmen unødvendig. Men vil nu Det kgl. Teater ikke trods al Ombygning og Modernisering Kammerspil, være uegnet til det specielt intime Skuespil, »Kammerspillet«, der er kom- met til at spille en ret betydelig Rolle i moderne Skuespilkunst (Strind- berg f. Eks.)? Jo, ganske utvivlsomt, men det vil ogsaa være Tilfældet med det Bunch’ske mindre Teater, den saakaldte »Talescene« med sine 1200 Tilskuerpladser. »Kammerspillet« — der indenfor Skuespilkunsten indtager samme Stilling som »Kammermusiker!« indenfor Tonekunsten —, kræver som bekendt sit særlige Teater paa 350—500 Pladser; Retnings- linien indenfor det moderne Teater peger til den ene Side mod det meget store Format med kompliceret Sceneteknik, Massevirkninger etc., og til den anden Side mod ren intim Skuespilkunst, der krystalliseres som fin- delt psykologisk Analyse indenfor Kammerkunstens snævre, simple Form. Det mindre Bunch’ske Teater vil derfor ikke være ideelt som Skue- spilhus: det er for stort til det intime Format og for intimt til det store Format. Hvis den Bunch’ske Dobbeltsceneplan blev gennemført, skulde den store (nuværende) Scene jo fortrinsvis forbeholdes Opera og Ballet, der kun som Undtagelse kan benytte den mindre Scene, som i Hoved- sagen Skuespillet maatte være henvist til. Rent skuespilmæssigt vilde det være Idealet, — hvad Regeringsforsla-»et kgi. Teater gel at 19. Dec. 1918 jo ogsaa gaar ud paa —, om Det kgl. l eater, der som Dobbeltscene, bekendt bærer Indskriften »Folket rejste under Chr. IX dette Hus for den danske Skueplads«, udplukkende blev forbeholdt Skuespillet, hvilket selve