Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København
År: 1919
Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
UDK: 725 821
udarbejdet af
FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
II. OPERAENS PERSONALE.
Personalet og
Fællesdriften
Personalet ved
en selvstændig’
Opera.
a) Solisterne (Solosangere og -Sangerinder).
Som tidligere omtalt har Fællesdriften paa Det kgl. Teater gjort det
nødvendigt, at der paa den ene Side indenfor hver Kunstart maa være
ansat et forholdsvis stort Personale, som man paa den anden Side for-
holdsvis sjældent har Lejlighed til at lade optræde. At dette Forhold i
lige Grad er uheldigt for Teatret som for dets Kunstnere, er indlysende;
Drillen er meget uøkonomisk, da Gagerne jo maa være nogenlunde naf-
hængige af Beskæftigelsesgraden, idet Kunstnerne naarsomhelst skal staa
til Disposition for Ledelsen; og kunstnerisk set er det lidet tilfredsstillende
for Personalet at være knyttet til et Teater, der byder det saa faa Opga-
ver. Den eneste statsunderstøttede Scene i et lille Land har netop i Kraft
af at være den eneste, langt større Pligter til at beskæftige alle de virke-
lig kvalificerede hjemlige Kunstnere end de statsunderstøttede Scener i et
stort Land ,og saa vidt mulig give dem betryggende kunstneriske Virke-
kaar. For vore musikdramatiske Kunstnere f. Eks. er der kun Valget
mellem Det kgl. Teater og Udlændighed, som det jo ikke er enhvers Sag
at vælge.
Altfor ofte maa de unge Sangere ved Det kgl. Teater vente en Aar-
række paa at kunne faa deres Debut, og naar de endelig har opnaaet den,
viser det sig som Regel, at man kun kan anvende dem enkelte Gange i
Sæsonens Løb, saa at deres Evner aldrig kommer til Udfoldelse. Dette
Forhold kan naturligvis kun ændres ved Oprettelsen af en selvstændig
Operascene, som derfor baade under Hensyn til Teatrets som Persona-
lets kunstneriske og økonomiske Tarv er en uopsættelig Nødvendighed.
Diskussionen, om hvorledes dette Forhold skulde ordnes, har nemlig nu
varet i over 30 Aar.
At den nye Ordning vil kræve betydeligt større Lønninger er uden-
for Tvivl. Selv om Solistpersonalet vil blive forøget til 15 Damer og 15
Herrer, vil den enkelte dog blive langt mere beskæftiget end hidtil og har
derfor ikke den Mulighed for Fortjeneste ad anden Vej, som under de nu-
værende Forhold. Solisternes Gager maa sættes ganske betydeligt i Vejret,
Kapelmedlemmernes ligeledes, og derved stiger automatisk Lønnings-
niveauet for hele Personalet. Operaens Førstekræfter bør gageres saaledes,
at de helt kan tilhøre Institutionen, og ikke ved maanedlange Gæstespil
andetsteds, der er fuldkommen lammende for Direktionens Repertoire-Dis-
positioner, maa tjene det ind, som ide faar for lidt i fast Lønning. Man maa
byde Førstekræfterne op til 15 å 20,000 Kr. ja undtagelsesvis endnu mere
aarlig, og saa til Gengæld fordre deres Tilstedeværelse under hele Sæsonen,
og Andenplanskræfterne maa have Gagen i rimeligt Forhold hertil. Pen-
sionerne er nu ligeledes utilstrækkelige; de bør stige indtil 2/3 af Gagen
og udredes helt af Institutionen, idet den tvungne Henlæggelse af 5 pCt.
afskaffes (se næste Side, Kapellet).