Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København
År: 1919
Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
UDK: 725 821
udarbejdet af
FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
B. KONCERTLIVET.
En københavnsk Sæson byder efterhaanden paa saa mange Koncerter,
at de Aftener, hvor der kun finder een Koncert Sted, hører til Undtagel-
serne. De 4 Koncertsale, vi har, er praktisk talt altid optaget — de be-
nyttes nemlig ikke til Koncerter alene —, og man maa som bekendt Maa-
neder i Forvejen bestille Sal, hvis man da ikke vil løbe an paa en Kollegas
eventuelle Aflysning.
Selv om der i København finder mange Koncerter Sted, maa vort
Koncertliv dog kaldes ganske utilstrækkeligt, da det hæmmes af to Hoved-
mangler: Et tilstrækkeligt Antal velindrettede, tidssvarende Koncertlokaler
og et fast ansat Symfoniorkester. Navnlig paa Orkestermusikens Omraade
er vi langt tilbage; dels er Orkesterlitteraturen ikke tilgængelig i det Om-
fang, man maa forlange i en By af Københavns Betydning, dels staar Or-
kesterudførelsen ikke paa Højde med de kendte udenlandske Symfoni-
orkestres, da det københavnske Koncertorkester virker under saa ugun-
stige Forhold, og endelig er der altfor ringe Adgang for den ubemidlede
musikinteresserede Befolkning til at høre Musik i en fortrinlig Udførelse
til billige Priser.
Overalt i Udlandets — Tysklands, Frankrigs, Italiens, ja Englands
større Byer — ofte Byer, der er langt mindre end København —- findes der
en Symfoniinstitution, som dér betragtes som noget selvfølgeligt. Her i
Skandinavien lindes i Stockholm Koncertforeningen med eget fast Or-
kester og ugentlige Koncerter, og Göteborg har som bekendt en fortræffelig
Orkesterforening; endelig forbereder Christiania og Bergen Oprettelsen af
faste Symfoniinstitutioner. Kun i Skandinaviens største By, der ligger Kon-
tinentet nærmest, er vi endnu ikke naaet saa vidt.
Man vil maaske hævde, at naar vort Koncertliv er saa uudviklet paa
Orkestermusikens Omraade, er det, fordi der ingen Trang er dertil, og
som Bevis herfor fremhæves, at de stedfindende Orkesterkoncerter —-
Folkekoncerterne dog undtagne — som Regel har vanskeligt ved at samle
Tilhørere; det vilde derfor være meningsløst at udvide Rammerne for Or-
kestermusiken ved saa omfattende og kostbare Foranstaltninger som en
stor Orkestersal og et fast symfonisk Orkester.
Man overser her, at vort Koncertlivs kvantitative og kvalitative Util-
strækkelighed i højeste Grad virker neddæmpende paa Publikums Lyst til
at høre Orkesterkoncerter. Det tør ikke betvivles, at en Orkesterinstitution,
der staar paa Højde med Udlandets bedste, vil samle et stort Publikum,
som hidtil har holdt sig borte. Her kan man bygge paa Erfaringer andet-
steds fra, bl. a. fra Göteborg, der saa at sige intet Musikliv havde at opvise
inden Oprettelsen af Symfoniinstitutionen, og som efter nogle Aars For-
løb hævder sig som en udpræget Musikby, hvor Antallet af faste Orkester-
koncerter i forrige Sæson beløb sig til ikke mindre end 72.