Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

År: 1919

Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER

Sted: KØBENHAVN

Sider: 158

UDK: 725 821

udarbejdet af

FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
72 B. KONCERTLIVET. En københavnsk Sæson byder efterhaanden paa saa mange Koncerter, at de Aftener, hvor der kun finder een Koncert Sted, hører til Undtagel- serne. De 4 Koncertsale, vi har, er praktisk talt altid optaget — de be- nyttes nemlig ikke til Koncerter alene —, og man maa som bekendt Maa- neder i Forvejen bestille Sal, hvis man da ikke vil løbe an paa en Kollegas eventuelle Aflysning. Selv om der i København finder mange Koncerter Sted, maa vort Koncertliv dog kaldes ganske utilstrækkeligt, da det hæmmes af to Hoved- mangler: Et tilstrækkeligt Antal velindrettede, tidssvarende Koncertlokaler og et fast ansat Symfoniorkester. Navnlig paa Orkestermusikens Omraade er vi langt tilbage; dels er Orkesterlitteraturen ikke tilgængelig i det Om- fang, man maa forlange i en By af Københavns Betydning, dels staar Or- kesterudførelsen ikke paa Højde med de kendte udenlandske Symfoni- orkestres, da det københavnske Koncertorkester virker under saa ugun- stige Forhold, og endelig er der altfor ringe Adgang for den ubemidlede musikinteresserede Befolkning til at høre Musik i en fortrinlig Udførelse til billige Priser. Overalt i Udlandets — Tysklands, Frankrigs, Italiens, ja Englands større Byer — ofte Byer, der er langt mindre end København —- findes der en Symfoniinstitution, som dér betragtes som noget selvfølgeligt. Her i Skandinavien lindes i Stockholm Koncertforeningen med eget fast Or- kester og ugentlige Koncerter, og Göteborg har som bekendt en fortræffelig Orkesterforening; endelig forbereder Christiania og Bergen Oprettelsen af faste Symfoniinstitutioner. Kun i Skandinaviens største By, der ligger Kon- tinentet nærmest, er vi endnu ikke naaet saa vidt. Man vil maaske hævde, at naar vort Koncertliv er saa uudviklet paa Orkestermusikens Omraade, er det, fordi der ingen Trang er dertil, og som Bevis herfor fremhæves, at de stedfindende Orkesterkoncerter —- Folkekoncerterne dog undtagne — som Regel har vanskeligt ved at samle Tilhørere; det vilde derfor være meningsløst at udvide Rammerne for Or- kestermusiken ved saa omfattende og kostbare Foranstaltninger som en stor Orkestersal og et fast symfonisk Orkester. Man overser her, at vort Koncertlivs kvantitative og kvalitative Util- strækkelighed i højeste Grad virker neddæmpende paa Publikums Lyst til at høre Orkesterkoncerter. Det tør ikke betvivles, at en Orkesterinstitution, der staar paa Højde med Udlandets bedste, vil samle et stort Publikum, som hidtil har holdt sig borte. Her kan man bygge paa Erfaringer andet- steds fra, bl. a. fra Göteborg, der saa at sige intet Musikliv havde at opvise inden Oprettelsen af Symfoniinstitutionen, og som efter nogle Aars For- løb hævder sig som en udpræget Musikby, hvor Antallet af faste Orkester- koncerter i forrige Sæson beløb sig til ikke mindre end 72.