Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København
År: 1919
Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
UDK: 725 821
udarbejdet af
FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Et andet meget uheldigt Forhold er, at Orkestermusikerne er slet løn-
nede og at deres Alderdom ikke betrygges ved Pensionering. Dette har
naturligvis til Følge, at Orkestrets Kvalitet ikke er paa Højde med, hvad
man kan fordre i en By af Københavns Størrelse, idet mange af de bedste
Orkestermusikere, der ikke har Ansættelse i Kapellet, som bestaar af kun
57 fastansatte Musikere, ikke har Rand til at paatage sig et saa slet løn-
net Arbejde, men ofte nødes til enten at tage Ansættelse i et Caféorkester,
hvor Gagen er mere end dobbelt saa stor som de faste Indtægter — ca.
1500 Kr. aarlig — Koncerttjenesten indbringer, eller ogsaa at søge et Virke-
felt i Udlandet, hvor en Mængde udmærkede danske Musikere har fundet
Ansættelse. Det gælder jo for Musikerstanden som for enhver anden Stand,
at d'er ydes værdifuldere Arbejde under gode Lønningsforhold. Altfor
mange af vore Musikeres Liv former sig som en daglig, sløvende Kamp for
Tilværelsen, da man nu engang ikke kan ernære sig og sin Familie for
under 1500 Kr. om Aaret. De maa skaffe sig væsentlige Indtægter ved
andet Arbejde: Undervisning — hvilket dog kun i ringe Grad er muligt for
Blæsernes Vedkommende, da der findes saa ringe Tilgang til deres spe-
cielle Fag — endvidere Nodeafskrivning etc., og endelig for manges Ved-
kommende ved at spille til Bal, en Beskæftigelse, der i Længden virker
kunstnerisk nedbrydende.
De slette Lønninger hindrer Tilgang af mange af de dygtigste Mu-
sikere til Orkestret, hvis Medlemmer derfor ofte savner den manuelle og
kunstneriske Overlegenhed, man maa fordre af Musikere i et første Klas-
ses Koncertorkester.
Grunden til Koncertmusikernes slette økonomiske Kaar er imidlertid
ikke den, at Honorarerne for Orkestermedvirkning er for smaa, sammen-
lignet med de tilsvarende Honorarer i vort sydlige Naboland f. Eks.; de
maa endda siges at være rigelige. Miseren er den, at der gives for faa Or-
kesterkoncerter i København, hvad der igen er en medvirkende Aarsag til,
at Kontoen for Musikerhonorarer i det enkelte Tilfælde løber saa stærkt
i Vejret — gennemsnitlig ca. 2100 Kr. pr. Koncert — at de tynger ufor-
holdsmæssig stærkt paa Koncertgiverens Budget, da Salens Lidenhed som
paavist udelukker et Billetsalg, der kan sikre en betryggende Balance mel-
lem Indtægt og Udgift.
Og dette har atter til Følge, at Orkesterkoncerternes Antal kun kan
blive meget ringe — saa ringe, at København som Musikby staar tilbage
for overmaade mange, selv langt mindre udenlandske Stæder.
Den Lønning, et Medlem af det nuværende Koncertorkester, uden
at opnaa Pension, med nogenlunde Sikkerhed kan gøre Regning paa, be-
løber sig som anført til knapt 1500 Kr. for Sommer- og Vintersæsonen til-
sammen. For Orkestertjeneste i lidt mere end 4 Sommermaaneder i Ti-
voli beløber Lønningen sig til Kr. 250 pr. Maaned, altsaa til 1000 Kr.
For denne Betaling skal Musikerne staa til Raadighed ca. 5 Timer daglig.
Prøvetiden indbefattet, nemlig i 3 Koncertafdelinger å s/4 Time hver Af-
ten fra Kl. 6x/2 til ca. 11 Aften, og faar saaledes en Timebetaling af ca.
l2/3 Kr., eller en Dagløn af ca. 8,30 Kr.