Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København
År: 1919
Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
UDK: 725 821
udarbejdet af
FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
begynde med en Lønning af Kr. 3500, der stiger hvert 3. Aar med Kr. 300
indtil efter 18 Aars Forløb at have naaet Kr. 5300 (eksklusive eventuelt
Tillæg), vil Symfoniorkestrets Gage begynde med Kr. 3000, stigende hvert
3. Aar med Kr. 200 indtil Kr. 4200 (eksklusive eventuelt Tillæg) efter 18
Aars Forløb. Symfoniorkestrets Pensionering vil ligesom Kapellets og det
øvrige Personales stige til 2/3 af den fulde Gage.
Symfoniorkestrets ringere Lønning skal naturligvis ikke opfattes som
et Udtryk for, at det ikke Staar paa lige Fod med Kapellet, men skyldes
udelukkende, at Koncerttjenesten kræver saa langt mindre Tid og Ar-
bejde end Operatjenesten. I Forhold til det udførte Arbejde vil Symfoni-
orkestret absolut vise sig at være bedre lønnet end Kapellet.
Endelig skal det tilføjes — hvad der maaske kan synes overflødigt —
at de her anførte Lønninger ligesom Kapellets Gager kun skal opfattes
som et rent midlertidigt Forslag, der fremkommer efter indgaaende Drøf-
telser med en Række Autoriteter paa Orkestermusikens Omraade. Som
Institutionens Budget er tilrettelagt, med de paa allie Punkter lavt an-
slaaede Indtægter, kan Orkesterlønningerne, der, Udgifter til Pension ibe-
regnet, udgør ca. 3/4 Million Kr. aarligt for begge Orkestre tilsammen,
ikke sættes i Vejret uden at bringe Balancen i Fare. Noget helt andet er,
at Gaigeme selvfølgelig maa rette sig efter det almindelige Prisniveau. Syn-
ker Pengene yderligere i Værdi, vil jo Indtægterne af Udlejningslokalerne
kunne sættes op og — sideordnet dermed — Lønningskontoen ligeledes.
Den i det foregaaen.de skitserede Ordning vil ikke blot være af denKoncertinstitllti-
største Betydning for Orkestermusikerne, hvis Kaar som paavist vilde un.onens økonom‘
dergaa en stærkt tiltrængt, gennemgribende Forbedring, men ogsaa for
Koncertgiverne, da en Symfoniinstitution, der har Andel i saa store Ud-
lejningsinditægter, vil kunne stille et baade større og bedre Orkester til
Raadighed og endda muliggøre en Nedsættelse af Udgifterne til Orkestrets
Medvirkning.
Man maa nemlig gøre sig det klart, at en Koncertinstitution som den
her foreslaaede, trods det store Pladisantal i Filharmonisalen, absolut ikke
kan betale sig. Ganske vist vil det fremgaa af Rentabilitetsoversigten (S. 157,)
at Koncertinstitutionen (alle 3 Sale) giver et Overskud paa ca. 26 000 Kr.;
men dette er kun tilsyneladende. Fordeler man nemlig Generalomkost-
ningerne for hele Opera- og Filharmonikomplekset udover de enkelte Af-
delinger, saaledes at Koncertinstitutionen faar sin Part af dem, vil Resul-
tatet for dens Vedkommende blive et Underskud paa ca. 150 000 Kr. aarlig.
Paa samme Maade figurerer Operaen med et Overskud af ca. 620 000 Kr.,
medens den i Virkeligheden, naar den bliver belastet med sin Del af Gene-;
Talomkostningerne, giver et Underskud paa ca. 300 000 Kr.
Heraf fremgaar det tydeligt, hvor sund og naturlig Tanken om at ind Udlejnings-
* indtægternes
rette den store Mængde Forretningslokaler i Bygningen er, idet Indlæg- Nødvendighed
terne af disse, foruden at dække de aarlige Underskud, de kunstneriske In-
stitutioner giver, ialt ca. 450 000 Kr. aarlig, tillige skaber en fuldt betryg-