Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

År: 1919

Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER

Sted: KØBENHAVN

Sider: 158

UDK: 725 821

udarbejdet af

FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
81 begynde med en Lønning af Kr. 3500, der stiger hvert 3. Aar med Kr. 300 indtil efter 18 Aars Forløb at have naaet Kr. 5300 (eksklusive eventuelt Tillæg), vil Symfoniorkestrets Gage begynde med Kr. 3000, stigende hvert 3. Aar med Kr. 200 indtil Kr. 4200 (eksklusive eventuelt Tillæg) efter 18 Aars Forløb. Symfoniorkestrets Pensionering vil ligesom Kapellets og det øvrige Personales stige til 2/3 af den fulde Gage. Symfoniorkestrets ringere Lønning skal naturligvis ikke opfattes som et Udtryk for, at det ikke Staar paa lige Fod med Kapellet, men skyldes udelukkende, at Koncerttjenesten kræver saa langt mindre Tid og Ar- bejde end Operatjenesten. I Forhold til det udførte Arbejde vil Symfoni- orkestret absolut vise sig at være bedre lønnet end Kapellet. Endelig skal det tilføjes — hvad der maaske kan synes overflødigt — at de her anførte Lønninger ligesom Kapellets Gager kun skal opfattes som et rent midlertidigt Forslag, der fremkommer efter indgaaende Drøf- telser med en Række Autoriteter paa Orkestermusikens Omraade. Som Institutionens Budget er tilrettelagt, med de paa allie Punkter lavt an- slaaede Indtægter, kan Orkesterlønningerne, der, Udgifter til Pension ibe- regnet, udgør ca. 3/4 Million Kr. aarligt for begge Orkestre tilsammen, ikke sættes i Vejret uden at bringe Balancen i Fare. Noget helt andet er, at Gaigeme selvfølgelig maa rette sig efter det almindelige Prisniveau. Syn- ker Pengene yderligere i Værdi, vil jo Indtægterne af Udlejningslokalerne kunne sættes op og — sideordnet dermed — Lønningskontoen ligeledes. Den i det foregaaen.de skitserede Ordning vil ikke blot være af denKoncertinstitllti- største Betydning for Orkestermusikerne, hvis Kaar som paavist vilde un.onens økonom‘ dergaa en stærkt tiltrængt, gennemgribende Forbedring, men ogsaa for Koncertgiverne, da en Symfoniinstitution, der har Andel i saa store Ud- lejningsinditægter, vil kunne stille et baade større og bedre Orkester til Raadighed og endda muliggøre en Nedsættelse af Udgifterne til Orkestrets Medvirkning. Man maa nemlig gøre sig det klart, at en Koncertinstitution som den her foreslaaede, trods det store Pladisantal i Filharmonisalen, absolut ikke kan betale sig. Ganske vist vil det fremgaa af Rentabilitetsoversigten (S. 157,) at Koncertinstitutionen (alle 3 Sale) giver et Overskud paa ca. 26 000 Kr.; men dette er kun tilsyneladende. Fordeler man nemlig Generalomkost- ningerne for hele Opera- og Filharmonikomplekset udover de enkelte Af- delinger, saaledes at Koncertinstitutionen faar sin Part af dem, vil Resul- tatet for dens Vedkommende blive et Underskud paa ca. 150 000 Kr. aarlig. Paa samme Maade figurerer Operaen med et Overskud af ca. 620 000 Kr., medens den i Virkeligheden, naar den bliver belastet med sin Del af Gene-; Talomkostningerne, giver et Underskud paa ca. 300 000 Kr. Heraf fremgaar det tydeligt, hvor sund og naturlig Tanken om at ind Udlejnings- * indtægternes rette den store Mængde Forretningslokaler i Bygningen er, idet Indlæg- Nødvendighed terne af disse, foruden at dække de aarlige Underskud, de kunstneriske In- stitutioner giver, ialt ca. 450 000 Kr. aarlig, tillige skaber en fuldt betryg-