De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

95 derne paa c. 25 %.. I Skive og paa Schmitske Støberi i Randers blev Timeløn indført. Dernæst vedtog man, at eget Fagblad skulde oprettes og udgaa mindst 4 Gange aarligt. Videre diskuteredes internationale Forbindelser. Ind- ledende Forhandlinger havde alt været ført med Sverrig og Tyskland, og Formerne i Norge stod i Begreb med at danne Forbund. Kongressen vedtog Bemyndigelse for Ho- vedbestyrelsen til at arbejde videre for Sagens Realisa- tion. Endelig vedtog Kongressen at ansætte en fastlønnet Forretningsfører til en Ugeløn af 25 Kr. Dette var en urimelig lav Løn, ogsaa efter Datidens Forhold, men Be- gyndelsen er jo alle Tider svær at gøre, og Forstaaelse af, at en saadan Mands Løn ikke er Fortjeneste altsam- men, har næppe været til Stede den Gang. Til Forretningsfører valgtes J. C. Suhr. Til Hovedbe- styrelse: E. Frederiksen og P. Nielsen, København, V. Ah- renst og P. Clausen, Odense, samt P. Magnussen og G. Mith, Aarhus. 1896 For Arbejdsgiverbevægelsen gør dette Aar sig overor- dentlig mærkbar, idet »Dansk Arbejdsgiver- og Mester- forening« netop er stiftet dette Aar. Man maa give Kej- seren, hvad Kejserens er, og nægtes kan det ikke, at denne Arbejdsgivercentralisation igennem Aarene har spil- let en stor Rolle for den faglige Arbejderbevægelse i Dan- mark, og skønt Jærnfabrikanterne ikke var Medlemmer fra første Begyndelse, saa tog de en Førerstilling med det samme de fik Foden indenfor, og de har forstaaet at hævde denne Stilling gennem Aarene. Der er næppe