De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

95 saa, at der er juridisk Grundlag til Stede for Opretholdel- sen deraf. I København oprettedes i dette Aar Klubber paa de fleste Støberier. Værksted efter Værksted holdt Møde sammen med Bestyrelsen, og Klubbernes Nødvendighed blev her klargjort for Medlemmerne. Videre førte Fag- foreningen en Kampagne mod Støbemester Ludvig Han- sen hos Firmaet Ludvigsen & Hermann med det Formaal at faa ham fjærnet. Kravet toges dog tilbage, da Synde- ren lovede Bod og Bedring. I Næstved gjordes et Forsøg paa at reducere Fortjene- sten for Formerne med 15 %, men den gik ikke. I Fre- derikshavn forsøgtes noget lignende, men med samme ne- gative Resultat. Om Sommeren afholdtes en international Metalarbej- derkongres i London, men Forbundet var ikke repræsen- teret der. I Vejle dreves der stærk Agitation for Tilgang af Med- lemmer og Fabrikant Hess søgte at lægge sig paa Tværs heraf ved at love Arbejderne et Legat paa 10,000 Kr., hvis Renter skulde fordeles mellem »de trængende Arbejdere«. I Nykøbing Jyll. var Formerne udelukkede, grundet paa Lønkrav fra Arbejdsmændenes Side, og i Helsingør var der først Lock-out og senere en kortvarig Strejke. I Randers førtes en Strejke for Lønkrav. Den omfat- tede samtlige Støberier og afsluttedes d. 7. Oktober ved et Fællesmøde med ret antageligt Resultat for Formerne. I Aalborg førtes en Strejke hos en Fabrikant Sørensen, der vilde have Akkord indført. Det lykkedes ham, men han maatte garantere Timelønnen derved. Siden 1891 havde der hos Aktieselskabet Burmeister & Wain i København været en Strejke løbende. Man.