De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Emne: Festskrift i anledning af Dansk Former-forbunds 25 Aars Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
218 1912 Hvad Arbejdsmængden angaar, maa 1912 betegnes som et godt Aar. I hele Jærn- og Metalindustrien var der godt at bestille, og paa Skibsværfterne var der ligefrem Travl- hed. Jærn- og Metalindustriens berygtede Efterretningsbureau eller »Sortekammeret«, som det populært kaldtes, havde ofte givet Hovedbestyrelsen noget at spekulere paa, og det var mange Henvendelser, der fra Tid til anden skete fra Medlemmer med Forespørgsel om, man ikke kunde komme dette Uvæsen til Livs. D. 29. Januar udsendte Hovedbestyrelsen et Cirkulære til Afdelingerne, og i dette bad man Afdelingsledelserne saa vel som de enkelte Med- lemmer, der maatte sidde inde med bestemt Viden om bestemte Tilfælde, hvor Sortekammeret havde foraarsaget Skade, at indsende disse til Hovedbestyrelsen. Der ind- kom ogsaa en Del Materiale, og et Møde med Repræsen- tanter for Fagorganisationer, der havde Interesser her, af- holdtes. Man nedsatte et Underudvalg, der arbejdede vi- dere paa Sagen, og sluttelig sendtes det hele til De sam- virkende Fagforbund med Forespørgsel, om Sagen ikke egnede sig for Indbringelse for den faste Voldgiftsret. Fag- forbundene lod sin juridiske Konsulent faa Sagen til Un- dersøgelse. Efter at flere Konferencer var afholdt mellem ham og Organisationsrepræsentanterne, kom han sluttelig til det Resultat, at Efterretningsvæsenet hvilede paa et juri- disk uangribeligt Grundlag, da Forholdet jo nok var, at der gaves Oplysninger om de enkelte Medlemmers Forhold, hvor de havde arbejdet, men aldrig i den Hensigt, at Sam- menslutningens Medlemmer derigennem blev forbudt at tage den enkelte Mand i Arbejde. Tværtimod stilledes