De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
346 som i særlig Grad har fæstnet sig i Direktør Haubergs Er- indring. Man Vilde tvinge nogle Formere til at præstere 4 Stativer hver pr. Dag og nedsætte Akkorden. Det kunde og vilde Formerne ikke, men én skejede ud og fik sin Akkordreduktion, samt blev han smidt ud af Foreningen. I denne Affære har som nævnt Direktør Hauberg fundet en uudtømmelig Kilde til Belysning af Fagforeningstyran- niet. D. 26. April 1895 afholdtes der mellem Fagforeningens og Fabrikantforeningens Bestyrelser et Møde med en læn- gere Dagsorden. Man behandlede bl. a. Formernes Med- bestemmelsesret ved Akkordansættelser, Priskuranter, Mi- nimalløn samt sanitære Forhold o. m. Noget positivt kom der dog ikke ud af Forhandlingerne. D. 14. Juni 1895 vedtoges det at indmelde Foreningen under De samvirkende Fagforeninger, naar disse traadte i Virksomhed, samt at ændre Lovene herefter. Samme Dag Vedtog man at købe en Aktie paa 1000 Kr. i Aktieselska- bet Smith, Mygind & Hüttemeiers Fabrik. Det er en tvivl- som Fornøjelse, Afdelingen i Aarenes Løb har haft af at Være Medejer af denne Virksomhed. Videre fandt i dette Aar en Strejke af Støberiarbejds- mændene Sted, hvilket gjorde, at Formerne ogsaa maatte gaa. Strejken varede i 2 a 3 Uger og medførte, at Ar- bejdsmændenes Ugeløn for 65 Timer skulde være ca. 18 Kr. D. 13. December 1895 drøftedes et Udkast til Love for et dansk Formerforbund. D. 29. Januar 1896 vedtoges det at tiltræde Forbundet. Kongres var forinden afholdt mellem Jul og Nytaar i Aar- hus. Man beskæftigede sig væsentligst med, hvor den af Kongressen valgte Forretningsfører, J. C. Suhr, skulde bo.