De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Emne: Festskrift i anledning af Dansk Former-forbunds 25 Aars Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
368 »For sidste Gang har Fløjten lydt, og kun Gud ved, naar den lyder igen. Jeg har altid villet, at I skulde tjene Penge, men der skal og maa være en Grænse for alt. I de sidste Dage har jeg modtaget en Fordring fra nogle af Eder og der er krævet Svar til i Morgen. Jeg kan svare med det samme. Mit Svar er nej og atter nej. Jeg er ikke langt fra at sige, at disse Krav er Toppunktet af Uforskammethed.« Det Var det fromme Ønske, Hr. Hess gav sine For- mere med ud i den 4 Maaneder lange Kamp, og han har sikkert ærligt ment, hvad han sagde. Lock-outen forløb i Middelfart som de fleste andre Steder i ensformig Ro, med Skovture, Møder o. s. v. De ovennævnte Fordringer var imidlertid ikke glemte. De var kun gemte, og formentlig er det dem, der i Fe- bruar 1900 fik Hr. Hess til at søge Formere i Tyskland. Til Fabrikken var antaget en tysk Konstruktør, og efter at man i Hamburg havde averteret efter flere dygtige For- mere, afrejste bemeldte Konstruktør til Hamburg for at hente »Sendingen«. En Søndag kom han tilbage. Der var beredt de an- kommende en stor Modtagelse. Ikke alene var den gamle Fabrikant Hess paa Banegaarden, men ogsaa Ingeniøren samt Sønnen (Fabrikkens nuværende Leder). Tillige den- nes Frue. Skuffelsen maa have været ret stor, thi foruden Konstruktøren var der kun 1, siger og skriver een Mand med, og han græd — nu ikke, men Dagen efter gik han i Byen og drak sig fuld, nægtede at arbejde, da han var antaget til Maskingods og fortalte endvidere Formerne, at Konstruktøren havde betegnet dem som en Flok halvlærte Arbejdere. Nu var gode Raad dyre. Fabrikken vilde, at Tyskeren skulde tilbagebetale Rejse- og Tærepenge, og