De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914
Forfatter: Arnold Nielsen
År: 1914
Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 451
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
596
Da et lignende Spørgsmaal var anmeldt fra Svendborg,
blev der afholdt Mæglingsmøde derpaa, men man erklæ-
rede fra Arbejdsgivernes Side, at man ikke kunde faa den
fornødne faglærte Arbejdskraft og var derfor nødt til at
hjælpe sig som man kunde. Da Spørgsmaalet heller ikke
blev klaret ved Timandsmøde, blev Jærnindustriens Sam-
menslutning meddelt, at Arbejdet vilde blive nedlagt d. 22.
Marts. De samvirkende Fagforbund sattes i Kundskab
herom, og nu begyndte Sagen at antage en alvorlig Ka-
rakter. D. 16. Marts blev der afholdt et Møde i Arbejds-
giverforeningen. De samvirkende Fagforbund var repræ-
senteret, og det oplystes her, at Sammenslutningen havde
søgt og faaet Arbejdsgiverforeningens Sanktion paa at
udelukke alle de Formere, der beskæftigedes hos dens
Medlemmer fra og med 31. Marts. Der blev dog ingen
Bukser af det Skind. Efter en længere Forhandling til-
bagekaldtes de anmeldte Strejker i Odense og Svendborg
paa Grundlag af, at Forhandlinger om en almindelig Over-
enskomst skulde optages paany (der havde nemlig fore-
ligge! et uantageligt Forslag til en saadan, men det var
nedstemt i omtrent samtlige Afdelinger), og herunder
skulde de rejste Spørgsmaal finde sin Afgørelse, Arbejds-
manden kom imidlertid ikke væk fra Arbejdet, men han
fik af sit Forbund Ordre til at kræve 37 Øre i Timen,
hvilket Var den mindste Timeløn for Formere i Odense.
Dette skete dog kun, fordi der i saa Henseende var lagt
Pres paa Arbejdsmandsforbundet fra Formerforbundets
Side; men hvor længe var Adam i Paris. Da Fabrikanten
erfarede Sammenhængen, meddelte han Formerne, at de
skulde alle »komme ud i Rendestenen«, og Støberiet vilde
han besætte med Bønderkarle. Efter at have serveret
denne »grausame Salbe«, sendte han en Mæglingsbegæ-