De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Emne: Festskrift i anledning af Dansk Former-forbunds 25 Aars Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
398 løb resultatløs, og Timandsmødet endte ogsaa uden For- højelse, men med Løfte om Indførelse af mere Akkord. I Februar 1908 fremkom der atter en Sag fra Aktie- selskabet Allerup. Den Aaret i Forvejen afsluttede Over- enskomst med Sammenslutningen indeholdt den Bestem- melse, at naar Arbejde var udført under Forudsætning af at være Akkord, men Enighed om Pris ikke opnaaedes, da tilkom der Formeren en ekstra Betaling ud over Time- lønnen. Da et saadant Tilfælde kom til at foreligge, er- klærede Direktøren, at han vilde give den paagældende Former et Tillæg af 10 % til Timelønnen. Det var han berettiget til, thi han alene bestemte Tillægets Størrelse. Skønt det ikke drejede sig om store Summer, kunde Forbundet naturligvis ikke tie til en saadan Afgørelse, thi dermed gik der jo Princip i Sagen. Den afsluttedes ved et Mæglingsmøde d. 28. Marts, og her maatte Direktøren er- kende, at han ikke var enebestemmende i et saadant For- hold, og videre indgik han paa, at Tillæget i den forelig- gende Sag blev Halvdelen af vedkommende Formers van- lige Overskud. I April valgte dette Værksteds Formere deres Afdelings Formand til Tillidsmand. Med den utrolige Evne, som Direktøren har til at gøre Sag ud af alt, besværede han sig straks til Sammenslutningen derover. Tillidsmanden kunde som Afdelingsformand blive Dommer i sin egen Sag, og det kunde naturligvis ikke gaa an. Man føjede Manden og valgte en anden, og han kunde da føje denne Sejr til de øvrige. En tro Støtte havde han paa det Tidspunkt i sin Støbe- mester, Francis Sørensen. Denne, der var Københavner, havde aldrig som Svend hørt til dem, der vilde arbejde for »mange Tak«, men efter sin Forfremmelse til Under-