Meteorologi

 SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT.IO3 sydlige Polarcirkel et Minimum (Nul). Den ved Atmosfærens Virkning: svækkede Solvarme forholder sig til den usvækkede som ved Vintersolhverv. Fig. 30 viser, hvorledes Solvarmen er fordelt i Gjennemsnit for hele Aaret paa de forskjellige Breddegrader. Maalestokken for Tallene er 1000 Gange saa stor som i Fig. 29. Den øverste Linie gjælder for Jorden uden Atmosfære, den nederste AO7 for Jorden med Atmosfære. I begge Tilfælder ligger Maximum ved Ækvator og Minimum ved Polerne. Sol- straalerne svækkes ved Ækvator i Forholdet 350 til 210, Rest 60%, og ved Polerne i Forholdet 145 : 45, Rest 31 °/o. 126. Den af Atmosfæren absorberede Varme opvarmer Luften. Den reflekterede Varme kommer tildels Jorden tilgode, og dens Mængde kan være forholdsvis betydelig, navnlig naar Solen staar lavt. Ogsaa Varme, reflekteret fra Skyer, kan for- høie Solstraalernes Varmevirkning udover den, som den direkte Straaling bringer. 127. Hvis Solstraalingen alene betingede Luftvarmens Størrelse, vilde denne være den samme paa samme Breddegrad til samme Aarstid. Et hertil svarende Klima kalder man det solåre K1 i m a. Som vi senere skal se, er der foruden Solvarmen mange andre Betingelser paa Jorden, der træder i Virksomhed og gjør et Steds Klima tildels meget forskjelligt fra det solåre Klima. Disse Betingelser, hvis enkelte Virkninger ikke lader sig beregne, gjør det umuligt at finde et Steds Klima ved Beregning. Det kan kun bestemmes ved Observationer.