Meteorologi

132 LUFTENS TEMPERATUR. 173. Paa Kartet Fig 35 er optrukket Linier, der gaar gjen- nem de Steder, hvor Lufttemperaturens aarlige Amplitude har den samme Størrelse, en Linie for 5°, en for io° o. s. v. indtil 65 °. Den mindste Amplitude finder vi i Ækvatorialegnene, hvor den er under 5 °. Den bliver større og større mod Polerne, navnlig mod Nordpolen, men voxer langsomt mod Sydpolen, saa langt vor Kundskab strækker sig i denne Retning. Den er idetheletaget mindre over Havet end over Kontinenterne. Den er større paa disses Østside end paa deres Vestside paa samme Breddegrad. Den voxer fra Kysten mod det Indre af Land- masserne og naar i det Indre af den Pyrenæiske Halvø, afNord- og Sydafrika, af Sydamerika og af Australien 20 °, i Lapland 30 °, i det nordlige Amerika 400 og i det nordøstlige Sibirien, i Werchojansk ved Janafloden, 65 °. I det Indre af Grønland er den vistnok 300 til 40 °, men i Egnene om Nordpolen naar den neppe op til 40°. Disse Forhold finder sin F'orklaring, foruden i den forskjellige geografiske Bredde, som ovenfor paavist, deri, at Opvarmningen om Sommeren og Udstraalingen om Vinteren er sterkere over Landjorden end over Havet (137, 143). Hertil kommer ogsaa, at det Indre af Fastlandene har mere Klarveir end Kysterne og Havet, hvorved paa de første Steder Opvarmningen om Sommeren og Udstraalingen om Vinteren bliver sterkere end paa de sidste. Den rigeligere Nedbør paa Kysterne bidrager ogsaa til at for- milde Temperaturen om Vinteren og til at afkjøle Luften om Sommeren. 174. Den koldeste og den varmeste Dag i Aaret falder senere paa Kysterne end inde i Landet (165). Dette kommer deraf, at Havet opvarmer sig langsommere og afkjøler sig lang- sommere end den faste Jord (19) og dermed den over Havet værende Luft. I Ostindien er Mai den varmeste Maaned. I Sommertiden blæser her Sydvestmonsunen (248, 258), der bringer overskyet Veir og Regn, som afkjøler Luften. Den frie Atmosfære, som ikke ligefrem opvarmes fra Jord- overfladen, men som opvarmes ved Absorption af Solstraalerne