Meteorologi

FEMTE KAPITEL. Vanddampene i Luften, 198. Luften faar sine Vanddampe ved Fordunstning af Vand fra Jordens Overflade (32). Denne Fordunstning fore- gaar stadig, først og fremst fra. alle Vandfladei, fra Havet, Sj øerne og Elvene, fra Is og Sne, men ogsaa fra vaade Overflader, fra Planterne og fra Skyerne. Maalinger med Fordunstningsmaaler (114) har vist, at Fordunstningsmængden paa en Fladeenhed og i en Tidsenhed eller Fordunstningshastigheden er meget forskjellig under forskjellige Omstændigheder. Fra en fri Vandflade for- dunster Vandet hurtigere end fra fugtig Muldjord, men langsom- mere end fra vaadt Græs. Jo høiere Vandets og Luftens Tem- peratur er, desto raskere gaar Fordunstningen. Saaledes er For- dunstningen sterkere om Dagen end om Natten, om Sommeren end om Vinteren, i Solskin end i Skygge, i den varme Zone end i de tempererede og kolde. Desuden beror Fordunstningen paa Luftens relative Fugtighed. Er Luften mættet med Vanddamp, kan den ikke optage mere deraf, og Fordunstningen stanser. Man tænker sig dette foregaa paa den Maade, at Vandet sendei sine Dampe ud i Luften i samme Mon, som Luftens Vanddampe for- tættes i Vandets Overflade. Jo tørrere Luften er, jo mindre den relative Fugtighed, desto lettere foregaar Fordunstningen. Derfor er Fordunstningen overmaade sterk i de Egne, som udmerker sig ved sin tørre Luft, som Ørkenerne. Endvidere er Fordunstningens Raskhed større eller mindre, eftersom Vindens Hastighed over det