Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
LUFTENS TRYK.
Vest og Syd. Paa Island og ved Nordkap, altsaa paa begge
Sider af det Norske Hav, er Lufttrykket lavest om Vinteren og
høiest i Mai. I det Indre af Asien er Lufttrykket derimod høiest
om Vinteren og lavest om Sommeren. Den aarlige Amplitude
er i Stykkisholm 13 mm., ved Nordkap 7.5 mm. og i Lukt-
schun hele 30 mm. Dette er Exempler paa de sterkeste aar-
lige Ændringer i Lufttrykket. I den nordlige Del af Stillehavet
mellem Kamtschatka og Nordamerika og i det arktiske Nord-
amerika er den aarlige Periode som i det Norske Hav. Staterne
i Nordamerika har samme Periode som Asien. Australien har
høiest Lufttryk om Vinteren, lavest om Sommeren, som den syd-
lige Halvkugle idetheletaget, Paa Havet er Lufttrykkets aarlige
Forandring idetheletaget ikke stor. I de ækvatoriale Egne er den
liden. Høitliggende Steder har en betydelig aarlig Periode. Am-
plituden voxer med Høiden. Lufttrykket er mindst om Vaaren
og høiest om Sommeren.
229. Det mest fremtrædende Træk i Lufttrykkets aariige
Periode er det lave Lufttryk om Sommeren og det høie Lufttiyk
om Vinteren over de store Fastlande. Dette hænger aabenbart
sammen med Lufttemperaturens aarlige Periode (Fig. 35, 161). Den
høie Temperatur om Sommeren inde over Fastlandene udvider
Luften og bringer mere Luft op i cle høiere Luftlag, som derved
faar et høiere Lufttryk paa samme Tid. I det store har vi her
lignende Konvektionsstrømme som detn, der er virksomme under
Temperaturens daglige Periode (139). Over Fastlandene har vi
om Sommeren i Høiden Luftstrømninger fra Land mod det kol-
dere Hav og ved Jordoverfladen et derved formindsket Lufttryk.
De herskende Vinde ved Jordoverfladen blæser fra Havet mod
Land. Hvor de indre Egne af Fastlandet, som i Asien, er om-
givne af høie Fjeldkjæder, staar disse i Veien for de nævnte
Vinde, og disse kan ikke komme til at udfylde den ved Varmen
fremkaldte Luftfortynding. Denne bliver stor, som Exemplet fra
Luktschun viser. Om Vinteren bliver ved den sterke Udstraaling
i den lange Nat Jordbunden meget kold og Temperaturen i de
nedre Luftlag meget lav. Ved Afkjølingen trækker Luften sig
sammen og bliver saa at sige sammenpakket i de nederste Luftlag.