Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
170 LUFTENS TRYK. Vest og Syd. Paa Island og ved Nordkap, altsaa paa begge Sider af det Norske Hav, er Lufttrykket lavest om Vinteren og høiest i Mai. I det Indre af Asien er Lufttrykket derimod høiest om Vinteren og lavest om Sommeren. Den aarlige Amplitude er i Stykkisholm 13 mm., ved Nordkap 7.5 mm. og i Lukt- schun hele 30 mm. Dette er Exempler paa de sterkeste aar- lige Ændringer i Lufttrykket. I den nordlige Del af Stillehavet mellem Kamtschatka og Nordamerika og i det arktiske Nord- amerika er den aarlige Periode som i det Norske Hav. Staterne i Nordamerika har samme Periode som Asien. Australien har høiest Lufttryk om Vinteren, lavest om Sommeren, som den syd- lige Halvkugle idetheletaget, Paa Havet er Lufttrykkets aarlige Forandring idetheletaget ikke stor. I de ækvatoriale Egne er den liden. Høitliggende Steder har en betydelig aarlig Periode. Am- plituden voxer med Høiden. Lufttrykket er mindst om Vaaren og høiest om Sommeren. 229. Det mest fremtrædende Træk i Lufttrykkets aariige Periode er det lave Lufttryk om Sommeren og det høie Lufttiyk om Vinteren over de store Fastlande. Dette hænger aabenbart sammen med Lufttemperaturens aarlige Periode (Fig. 35, 161). Den høie Temperatur om Sommeren inde over Fastlandene udvider Luften og bringer mere Luft op i cle høiere Luftlag, som derved faar et høiere Lufttryk paa samme Tid. I det store har vi her lignende Konvektionsstrømme som detn, der er virksomme under Temperaturens daglige Periode (139). Over Fastlandene har vi om Sommeren i Høiden Luftstrømninger fra Land mod det kol- dere Hav og ved Jordoverfladen et derved formindsket Lufttryk. De herskende Vinde ved Jordoverfladen blæser fra Havet mod Land. Hvor de indre Egne af Fastlandet, som i Asien, er om- givne af høie Fjeldkjæder, staar disse i Veien for de nævnte Vinde, og disse kan ikke komme til at udfylde den ved Varmen fremkaldte Luftfortynding. Denne bliver stor, som Exemplet fra Luktschun viser. Om Vinteren bliver ved den sterke Udstraaling i den lange Nat Jordbunden meget kold og Temperaturen i de nedre Luftlag meget lav. Ved Afkjølingen trækker Luften sig sammen og bliver saa at sige sammenpakket i de nederste Luftlag.