Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIND. l8l
naar Solen igjen er begyndt at virke, udjevnes Lufttryksforskjel-
lerne, og der kommer Vindstille, som igjen afbrydes af Sjøbrisen,
naar den nedstigende Luftstrøm over Sjøen og den opstigende
Luftstrøm over Landet er kommet i Gang. De Forskjeller i.
Lufttrykket, som fremkalder Sjø- og Landbris, er yderst ringe.
Som vi har seet, spores de i Lufttrykkets daglige Periode paa
Kysten (222). Paa saadanne Steder, hvor Vinden er meget stadig,
som i Passatstrøgene, kan Sjø- og Landbrisen forsterke den eller
svække den, og tildels kan den herskende Vind, som blæser i
modsat Retning af en af dem, bringe den til ganske at forsvinde.
Sjø- og Landbrisen paavirkes tildels af Virkningen af Jordens
Rotation (16), saaledes at de ikke blæser ret paa eller ud fra
Kysten, men dreies til Høire paa den nordlige Halvkugle, til
Venstre paa den sydlige. Sjø- og Landbrisen kaldes hos os
ofte Solgangsveir.
243. Et andet Exempel paa Vindens daglige Periode, der
ligner Sjø- og Landbrisen, er Berg- og Dal vin cl en, som vi
ovenfor allerede har omtalt (222), der optræder i Fjelddale paa
varme Dage. Om*) Dagen blæser Vinden opover Dalen og
Lierne, om Natten nedover. Den over Fjeldtoppene opstigende
Luftstrøm om Dagen bringer med sig Vanddamp op i Høiden
og danner (idet under Afkjølingen Dugpunktet naaes) de skin-
nende rolige Skyballer (Cumulusskyer), som paa varme Efter-
middage omkrandser Toppene og ikke sjelden ledsages af Torden-
vejr. Nattevinden bringer Vanddampene igjen nedover, Himmelen
klarner af, og om Morgenen er Udsigten bedst, da Vanddampene
leirer sig, ofte som Taagedække, i Dybet, og Luften er roligst.
Om Eftermiddagen derimod, naar den varmere Luft stiger op langs
Fjeldsiderne, bliver Udsigten siettere, og der lægger sig et blaat
Slør over Landskabets Baggrund. Aarsagen til denne Luftens
rytmiske Op- og Nedstigning maa søges i to Omstændigheder.
Idet Luften i de lavere Egne opvarmes og udvider sig, stiger
Lufttrykket i de høiere Luftlag (139) over samme, men ikke over
Lierne, hvor Luften ikke paa denne Maade kan løftes af Varmen.
*) J. Hann.