Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
VIND. l8l naar Solen igjen er begyndt at virke, udjevnes Lufttryksforskjel- lerne, og der kommer Vindstille, som igjen afbrydes af Sjøbrisen, naar den nedstigende Luftstrøm over Sjøen og den opstigende Luftstrøm over Landet er kommet i Gang. De Forskjeller i. Lufttrykket, som fremkalder Sjø- og Landbris, er yderst ringe. Som vi har seet, spores de i Lufttrykkets daglige Periode paa Kysten (222). Paa saadanne Steder, hvor Vinden er meget stadig, som i Passatstrøgene, kan Sjø- og Landbrisen forsterke den eller svække den, og tildels kan den herskende Vind, som blæser i modsat Retning af en af dem, bringe den til ganske at forsvinde. Sjø- og Landbrisen paavirkes tildels af Virkningen af Jordens Rotation (16), saaledes at de ikke blæser ret paa eller ud fra Kysten, men dreies til Høire paa den nordlige Halvkugle, til Venstre paa den sydlige. Sjø- og Landbrisen kaldes hos os ofte Solgangsveir. 243. Et andet Exempel paa Vindens daglige Periode, der ligner Sjø- og Landbrisen, er Berg- og Dal vin cl en, som vi ovenfor allerede har omtalt (222), der optræder i Fjelddale paa varme Dage. Om*) Dagen blæser Vinden opover Dalen og Lierne, om Natten nedover. Den over Fjeldtoppene opstigende Luftstrøm om Dagen bringer med sig Vanddamp op i Høiden og danner (idet under Afkjølingen Dugpunktet naaes) de skin- nende rolige Skyballer (Cumulusskyer), som paa varme Efter- middage omkrandser Toppene og ikke sjelden ledsages af Torden- vejr. Nattevinden bringer Vanddampene igjen nedover, Himmelen klarner af, og om Morgenen er Udsigten bedst, da Vanddampene leirer sig, ofte som Taagedække, i Dybet, og Luften er roligst. Om Eftermiddagen derimod, naar den varmere Luft stiger op langs Fjeldsiderne, bliver Udsigten siettere, og der lægger sig et blaat Slør over Landskabets Baggrund. Aarsagen til denne Luftens rytmiske Op- og Nedstigning maa søges i to Omstændigheder. Idet Luften i de lavere Egne opvarmes og udvider sig, stiger Lufttrykket i de høiere Luftlag (139) over samme, men ikke over Lierne, hvor Luften ikke paa denne Maade kan løftes af Varmen. *) J. Hann.