Meteorologi

i88 VIND. __________________ Vindhastighedens Tilvæxt med Høiden er den Modstand, Luftens Bevægelse møder ved Jordoverfladen i sin Gang henover denne, medens de høiere Luftlag bevæger sig friere, idet de med Lethed glider henover hverandre. Over Landjorden sinkes Luften sterkest, og her aftager derfor Hastigheden sterkest nedad eller voxer sterkest opad. Over Havet er Modstanden mindre end over Landet, og her voxer Vindens Hastighed langsommere med Høiden. Jo sterkere Vinden er, desto mere Modstand gjør Jordoverfladen, og desto raskere voxer Hastigheden med Høiden. I de høiere Luftlag er Vindens Hastighed ofte betydelig. Ved at bestemme Skyernes (105, 280) Bevægelse kan man finde Vindens Hastighed i Skyernes Niveau. Balloner driver ofte med Vinden meget hurtigere, end Vinden ved Jordoverfladen blæser. I Høider paa 8000 til 10000 Meter finder man Hastigheder, der om Sommeren gaar op til 35 m. pr, Sek. og om Vinteren til 54 m. pr. Sek. Vindhastighedens Tilvæxt med Høiden er ikke altid stadig. Ballonobservationer har vist, at der kan være Lag i Atmosfæren, som har en mindre Hastighed end nedenfor liggende og en anden Retning end disse. 251. Vindenes Fordeling ved Jordoverfladen. Paa Karterne Fig. 47 og Fig. 48, de samme som viser Isobarerne ved Havfladen, er de herskende Vinde for Januar og for Juli betegnede ved Pile, der løber i samme Retning som Vinden. De lange Pile betegner, at Vindens Retning er meget stadig, at den herskende Vindretning er ganske overveiende hyppig i Forhold til andre Vindretninger. De herskende Vinde paa Havet er be- regnet efter Observationer fra en større Flade, mest af 100 i Længde og Bredde. Observationerne fra Havet er ikke saa tal- rige som fra båndstationerne, men paa den anden Side er der Vindene fri for saadanne Hindringer, som Landjorden frembyder. Man kan derfor vente at finde en fuldkommen saa stor Lovmæs- sighed i Vindenes Fordeling over Havet som over Landjorden. 252. Herskende Vinde i Januar (Fig. 47). I Atlanter- havet, et Par Grader nordenfor Ækvator, fra Mundingen af Amazon- floden til Kap Palmas, ligger et Strøg, hvor der hersker meget