Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
NEDBØR. 22/______________ 319. I det sydlige Asien er Nedbørforholdene af særegen Interesse. Medens Nordost-Monsunen vistnok om Vinteren bringer Regn paa Forindiens Østside, er det Sydvest-Monsunen, der blæser om Sommeren og fører Dampene fra det varme Indiske Hav ind- over Landet, hvem For- og Bagindien skylder sin store Regn- mængde. Uagtet det væsentlig kun er Sommeren, som er Regn- tid, bliver Aarets Regnmængde her at regne blandt de største, vi kjender paa Jorden. I Forindien træffer Sydvest-Monsunen i den sydlige Del af Halvøen de høie Ghatsberge og tvinges af dem til at afgive en Del af sine Dampe. Her er den aarlige Regnhøide fra 4 500 mm. til 6600 mm. regnet fra Syd mod Nord. I det Indre af Halvøen, i Læ af Ghatsbergene, synker Regn- mængden ned til 500 mm., medens Østsiden faar mere Regn fra den Bengalske Bugt. Nordenfor Calcutta, hvor den fra Bugten kommende Vind stryger over udstrakte Sumpegne, voxer Regn- mængden og naar i Cherrapoonje, 1 250 Meter over Havet, den største kjendte Høide paa Jorden af 12 520 mm., medens den paa Sletten kun er 2 540 mm. og i Calcutta 1 670 mm. Langs Himalaias Sydskraaning ligger et Belte med over 2 000 mm. aarlig Regnhøide, Hele Vestsiden af Bagindien, Malakkahalvøen, Sumatra, Java, Borneo, Celebes, Filippinerne, Ny-Guinea, Molukkerne har meget store Regnmængder. Mulmein 4810 mm., Akyab 5010 mm., Aracan 5 080 mm., Singapore 2 280 mm., Buitenzorg (Java) 4460 mm. Cap York, Nordsiden af Australien, 2200 mm. 320. Medens i de tropiske Egne Regnmængden for det meste er stor og falder paa bestemte Tider af Aaret, og de andre Aarstider er tørre, finder vi, at i de tempererede og kolde Zoner Nedbøren fakler noget jevnere paa alie Aarstider og kun paa enkelte Steder naar de høie Tal for Aarsmængden som i de tropiske Egne. 321. Ved Passaternes Polargrændser har vi det saakaldte subtropiske Regn. De Strøg, hvor dette findes, ligger om Sommeren i Passaten paa vedkommende Halvkugle og har da en mindre Regnmængde. Om Vinteren ligger disse Strøg paa Polarsiden af Vendekredsenes høie Lufttryk og har saaledes paa den nordlige Halvkugle sydvestlige, paa den sydlige Halvkugle