Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NEDBØR. 22/______________
319. I det sydlige Asien er Nedbørforholdene af særegen
Interesse. Medens Nordost-Monsunen vistnok om Vinteren bringer
Regn paa Forindiens Østside, er det Sydvest-Monsunen, der blæser
om Sommeren og fører Dampene fra det varme Indiske Hav ind-
over Landet, hvem For- og Bagindien skylder sin store Regn-
mængde. Uagtet det væsentlig kun er Sommeren, som er Regn-
tid, bliver Aarets Regnmængde her at regne blandt de største,
vi kjender paa Jorden. I Forindien træffer Sydvest-Monsunen i
den sydlige Del af Halvøen de høie Ghatsberge og tvinges af
dem til at afgive en Del af sine Dampe. Her er den aarlige
Regnhøide fra 4 500 mm. til 6600 mm. regnet fra Syd mod Nord.
I det Indre af Halvøen, i Læ af Ghatsbergene, synker Regn-
mængden ned til 500 mm., medens Østsiden faar mere Regn fra
den Bengalske Bugt. Nordenfor Calcutta, hvor den fra Bugten
kommende Vind stryger over udstrakte Sumpegne, voxer Regn-
mængden og naar i Cherrapoonje, 1 250 Meter over Havet, den
største kjendte Høide paa Jorden af 12 520 mm., medens den
paa Sletten kun er 2 540 mm. og i Calcutta 1 670 mm. Langs
Himalaias Sydskraaning ligger et Belte med over 2 000 mm. aarlig
Regnhøide, Hele Vestsiden af Bagindien, Malakkahalvøen, Sumatra,
Java, Borneo, Celebes, Filippinerne, Ny-Guinea, Molukkerne har
meget store Regnmængder. Mulmein 4810 mm., Akyab 5010
mm., Aracan 5 080 mm., Singapore 2 280 mm., Buitenzorg (Java)
4460 mm. Cap York, Nordsiden af Australien, 2200 mm.
320. Medens i de tropiske Egne Regnmængden for det
meste er stor og falder paa bestemte Tider af Aaret, og de andre
Aarstider er tørre, finder vi, at i de tempererede og kolde Zoner
Nedbøren fakler noget jevnere paa alie Aarstider og kun paa
enkelte Steder naar de høie Tal for Aarsmængden som i de
tropiske Egne.
321. Ved Passaternes Polargrændser har vi det saakaldte
subtropiske Regn. De Strøg, hvor dette findes, ligger om
Sommeren i Passaten paa vedkommende Halvkugle og har da
en mindre Regnmængde. Om Vinteren ligger disse Strøg paa
Polarsiden af Vendekredsenes høie Lufttryk og har saaledes paa
den nordlige Halvkugle sydvestlige, paa den sydlige Halvkugle