Meteorologi

DEN BARISKE VINDLOV. 259 Linier, saaledes som Fig. 68—72 viser. For at studere Vind- systemet efter Mekanikens Regler, saaledes som vi gjorde (346), naar vi havde at gjøre med retlinjede Isobarer, maa vi tænke os Forholdene enklere. Antager vi, som det simpleste Tilfælde, at Isobarerne er Cirkler om et fælles Centrum, i hvilket Lufttrykket er lavest, saa faar vi et System, i hvilket Gradienternes Retning er Cirklernes Radier. I ethvert Punkt virker Gradientkraften uden- fra indad langs Radien. Idet Luften bevæger sig i en Retning, der danner en Vinkel (Afbøiningsvinkelen) med Gradienten, kom- mer den paa nye Radier, og dens Bane bliver krum med Hulin- gen vendende mod Centret. Den krumme Bane fremkalder en Centrifugalkraft, der virker udad, lodret paa Banen. Det samme gjør Jordrotationskraften, og disse to virker i samme Retning og gjør derved Afbøiningskraften lodret paa Banen større end ved retliniet Bevægelse. Jo nærmere Centret, desto større bliver derfor Vindens Afbøining fra Gradienten. Vindens Hastighed bliver for- skjellig i de forskjellige Afstande fra Centrum. Voxende Vind- hastighed virker som en større Friktion og aftagende omvendt. Resultatet af Virkningen af Gradientkraften, Jordrotationskraften, Centrifugalkraften og Hastighedsforandringen eller Træghedskraften i Forbindelse med Luftens Indstrømning og opstigende Bevægelse fører til følgende Resultater. 362. I det cykloniske System med det laveste Lufttryk i Centret peger alle Gradienter indad mod dette. Systemets ydre Grændse er den yderste sluttede Isobar. Fra denne strømmer Luften i de nedre Luftlag ind mod Centret og afbøiet til Høire (paa den nordlige Halvkugle) eller til Venstre (paa den sydlige Halvkugle). I den ydre Del, hvor Isobarerne er lidet krumme, er Afbøiningsvinkelen omtrent den normale Afbøiningsvinkel (346). Ind imod Centret bliver den efterhaanden større. Vindbanerne bliver Spiraler, der vender sin hule Side imod Centret, som Fig. 73 viser. Gradienternes Størrelse og med dem Vindhastighederne kan være meget forskjellig, saavel over hele Hvirvelen overhovedet som i de forskjellige Dele af samme. I de tempererede og kolde Zoner findes i Regelen de sterkeste Gradienter paa en enkelt Del af Hvirvelen, der her har sterkere Vinde. I de tropiske Orkaner