Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2/2 VEJRET.____________
og Luften i den lange Sommerdag. Fra Island til det nordlige
Norge har vi den ydre Del af et cyklonisk Vindsystem. Veiret
er overskyet, tildels med Regn, og Luftens Temperatur forholds-
vis lav, kun 90 paa Finmarkskysten.
381. Den 11. November 1895 om Morgenen (Fig. 79) har
vi et cyklonisk Vindsystem over det nordvestlige Europa med
Centrum tæt i Vest for Færøerne. Det tilsvarende Isotermkart
(Fig. 80) viser 130 i Nordfrankrig. Isotermerne danner Tunger
opover Nordsjøen og det Norske Hav samt opover Østersjøen.
En Varmeaxe gjennem Tungespidserne gaar mod Nord midt
over Nordsjøen henimod Færøerne og opimod Finmarkskysten.
Ser vi paa Veirkartet, finder vi, at paa disse Strøg blæser syd-
lige Vinde over Sjøen. Disse er saaledes de varmeste. De
sydlige og sydostlige Vinde, der blæser over Danmarks, Sveriges
og Norges Land, er noget koldere. Vestenfor de Britiske Øer
er det ogsaa kjøligere med de der blæsende Vestenvinde. De
nordostlige Vinde paa Island har endnu lavere Temperaturer.
Finmarkskysten har Kuldegrader med Landvind af Sydost, der
kommer fra Nord-Rusland, hvor der er 180 Kulde i en Anti-
cyklon. Vi ser saaledes, at de varmeste Vinde ved Jordover-
fladen er de ækvatoriale Søndenvinde paa Havet, dernæst kom-
mer sydlige Landvinde og vestlige Havvinde, i næste Række
polare Havvinde (Island), og de koldeste Vinde er anticykloniske
Landvinde. November hører til Vinterhalvaaret.
Vanddampenes Tryk følger i sin Fordeling Temperaturen.
Den relative Fugtighed er omkring 90 Procent, men med en
merkelig Undtagelse. Paa Norges Vestkyst fra Hardangerfjorden
til Vestfjorden er den kun fra 50 til 60 Procent. Isotermkartet
P'ig. 80 viser ogsaa her, navnlig paa Vestkysten, paafaldende
høie Varmegrader, over 11 0 i Bergen. Vi har her et interessant
Exempel paa den Vind, som kaldes F øhn, og som skal omtales
nærmere nedenfor (451).
I Nærheden af Hvirvelcentret og østenfor dette er Veiret
overskyet, og der falder Regn eller Sne paa mange Steder med
Søndenvinden. I Syd, i Vest og i Nordvest for Hvirvelcentret
er Veiret klarere.