Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
2/2 VEJRET.____________ og Luften i den lange Sommerdag. Fra Island til det nordlige Norge har vi den ydre Del af et cyklonisk Vindsystem. Veiret er overskyet, tildels med Regn, og Luftens Temperatur forholds- vis lav, kun 90 paa Finmarkskysten. 381. Den 11. November 1895 om Morgenen (Fig. 79) har vi et cyklonisk Vindsystem over det nordvestlige Europa med Centrum tæt i Vest for Færøerne. Det tilsvarende Isotermkart (Fig. 80) viser 130 i Nordfrankrig. Isotermerne danner Tunger opover Nordsjøen og det Norske Hav samt opover Østersjøen. En Varmeaxe gjennem Tungespidserne gaar mod Nord midt over Nordsjøen henimod Færøerne og opimod Finmarkskysten. Ser vi paa Veirkartet, finder vi, at paa disse Strøg blæser syd- lige Vinde over Sjøen. Disse er saaledes de varmeste. De sydlige og sydostlige Vinde, der blæser over Danmarks, Sveriges og Norges Land, er noget koldere. Vestenfor de Britiske Øer er det ogsaa kjøligere med de der blæsende Vestenvinde. De nordostlige Vinde paa Island har endnu lavere Temperaturer. Finmarkskysten har Kuldegrader med Landvind af Sydost, der kommer fra Nord-Rusland, hvor der er 180 Kulde i en Anti- cyklon. Vi ser saaledes, at de varmeste Vinde ved Jordover- fladen er de ækvatoriale Søndenvinde paa Havet, dernæst kom- mer sydlige Landvinde og vestlige Havvinde, i næste Række polare Havvinde (Island), og de koldeste Vinde er anticykloniske Landvinde. November hører til Vinterhalvaaret. Vanddampenes Tryk følger i sin Fordeling Temperaturen. Den relative Fugtighed er omkring 90 Procent, men med en merkelig Undtagelse. Paa Norges Vestkyst fra Hardangerfjorden til Vestfjorden er den kun fra 50 til 60 Procent. Isotermkartet P'ig. 80 viser ogsaa her, navnlig paa Vestkysten, paafaldende høie Varmegrader, over 11 0 i Bergen. Vi har her et interessant Exempel paa den Vind, som kaldes F øhn, og som skal omtales nærmere nedenfor (451). I Nærheden af Hvirvelcentret og østenfor dette er Veiret overskyet, og der falder Regn eller Sne paa mange Steder med Søndenvinden. I Syd, i Vest og i Nordvest for Hvirvelcentret er Veiret klarere.