Meteorologi

2Q2 VE1RET. vindes Strøg er der næsten ikke Østenvinde, hvad der tyder paa, at Hvirvelcentrerne ligger i Regelen nærmere Sydpolen end det Strøg, som Skibsfarten benytter. I Syd-Victoria Land blæser der ofte sterke Storme, især fra Østkanten (Borchgrevink), og dette tyder paa, at disse tilhører Sydranden af cykloniske Systemer, hvis Centrum passerer lidt nordenfor dette Land eller paa Syd- randen af de brave Vestenvindes Belte. 414. Lokale Vinde. Vi har tidligere i Kapitel 7 om- talt Sjø- og Landbrisen og Berg- og Dalvinclen. Vi har seet, at disse blæser langs Jordoverfladen fra Steder med høiere Lufttryk mod Steder med lavere Lufttryk eller i samme Retning som Ligetryksfladerne i Atmosfæren skraaner nedad (340). Vi skal nu omtale nogle andre Slags Vinde, der gjør sig gjældende paa en saadan Maade, at de har faaet særegne Navne. 415. Føhn. Et Lufttryksminimum paa Siden af en bjeld- kjæde drager Luften til sig og den tvinges til at stige til veirs paa Luvsiden og synker ned paa Læsiden af Fjeldet. Alperne f. Ex., der gaar i østvestlig Retning, tvinger en sydlig Vind, fremkaldt af et Lufttryksminimum nordenfor denne Fjeldkjæde, til at stige tilveirs paa Sydsiden og passere Passerne og Kammene, hvorpaa Luften paa Nordsiden strømmer nedover Fjeldsiderne og Dalene til de lavere Egne nordenfor. Under Opstigningen paa Sydsiden vil Luften afkjøles dynamisk (287), og dersom den indeholder mange Vanddampe, vil en stor Del af disse fortættes til Skyer og Nedbør. Det regner eller sner helt til Tops og over Fjeldkjædens Kam strækker sig Skyen et Stykke henover Læsiden mod Nord. Naar Nedbøren er faldt til Jorden, er den traadL ud af Atmosfæren. Luften over Fjeldkammen indeholder meget mindre Vanddamp end den oprindelig gjorde. Under Op- stigningen afkjøles Luften omkring en halv Grad for hver 100 Meter, den stiger tilveirs. Naar nu Luften paa Læsiden (Nord- siden) styrter ned over Fjeldet og ned i Dalene, optager den ikke nye Vanddampe. Den opvarmer sig og det omkring en hel Grad for hver 100 Meter, den stiger ned. Den faar saaledes større og større Evne til at holde Vanddampe opløst, den bliver varmere og tørrere og naar Dalbunden som en meget varm og