Meteorologi

306 VEIRET. at de virkelige Bevægelser af de høiere Luftlag er ligesaa uregel- mæssige som de, vi af daglig Erfaring kjender fra de nederste Luftlag. Der er i Høiden Cykloner og Anticykloner, med ligesaa sterke Gradienter som i de nedre Luftlag. Atmosfæren er i mange Tilfælder opdelt i forskjellige Lag med forskjellige Tem- peraturer, Vanddampmængder, opløste eller fortættede, og Strøm- ninger i hvert af dem. Isobarsystemet i de høiere Lag er ofte meget forskjelligt fra Isobarsystemet ved Jordoverfladen. Det sidste kan f. Ex. have sit Centrum ved Adriaterhavet, det første i den nordlige Del af Østersjøen. Vindloven synes at gjælde i de høiere Lag. Vinden gaar langs Isobarerne, idet Afbøinings- vinkelen med den ringe Friktion er nær 90 ° og Vindens Hastig- hed er stor. Temperaturens Fordeling i de horizontale Lag viser ligesaa store Modsætninger som i de nederste Lag. Sydlige Vinde paa Hvirvelens Østside kan i 5 000 til 10 000 Meters Høide være 40 0 til 50 0 varmere end nordlige Vinde paa dens Vestside. Det merkværdigste er, at den laveste Temperatur i saadanne Hvirvler findes i selve Centret. Her er fundet i 10 000 Meters Høide indtil 90 Graders Kulde. Temperaturen stiger da fra Centret udover, raskest paa Østsiden. 433. Hvorledes saadanne Tilstande og Bevægelser kan op- staa i Atmosfæren, er en Gaade, som kun fremtidige Forskninger kan løse. De nedre Luftlags Bevægelser, og de dermed sammen- hængende Værdier af de meteorologiske Elementer er aabenbart regulerede af Tilstanden i de høiere Luftlag. Sammenhængen mellem oppe og nede er endnu ikke udforsket. Vi ser, at der foreligger for Meteorologien store og vanskelige Opgaver at løse, førend den kan naa det praktiske Maal at kunne forudsige Veiret med en Sikkerhed svarende til den, hvormed Astronomien forud- siger Himmellegemernes Stilling. Men Astronomien er en Aar- tusinder gammel Videnskab, Meteorologien, dens dynamiske Del, er neppe 50 Aar gammel. Himmellegemerne bevæger sig i regelmæssige Baner, Luften, der omgiver vor Klode, er usynlig, let og i høieste Grad bevægelig og det paa den aller uregelmæs- sigste Maade. 434. Maa vi end tillægge de ubekjendte Tilstande i de