Meteorologi

312 STORME. denfor de Strøg, hvor Stormvindene dreier sig mod Solen, og nordenfor de Strøg, hvor disse dreier sig med Solen. Naar Hvirv- lerne kommer indover Fastlandet, taber de i Regelen i Styrke, og deres Luftfortynding fyldes op. Europas Vest- og Nordkyster er saaledes meget mere stormfulde end Indlandet. Under «Fram»s Drift i Polhavet var den høieste observerede Vindhastighed kun 18 Meter pr. Sekund, og det var sjelden, at den naaede 15 tn. p. S. 444. Stormcentrernes Baner er de samme som Hvirvel- centrernes Baner i Almindelighed (407). Kartet Fig. 89 viser de Baner, som man har fundet, at Hvirvelcentrerne hyppigst tager. Jo tykkere Banestregerne er, desto oftere betyder det, at Hvirvelcentrerne slaar ind i de ved dem betegnede Retninger. Dette gjælder dog, som i 408 be- merket, kun i sin Almindelighed. I Regelen er Banerne i de enkelte Tilfælder uregelmæssige og krogede. De stregede Partier betegner de Strøg, hvor der hyppigst er Hvirvelcentra at træffe. Vi ser, at det nordlige Atlanterhav ofte, vi kan sige stadig, gjennemsættes af Hvirvelcentra, og det er ikke sjelden, at de har Storm med sig. I Nordamerika findes saadanne især ved de store Indsjøer. I det nordlige Stillehav er, saavidt vi kjender Forholdene, disse lignende dem i Nord-Atlanterhavet, men der er vistnok mindre stormfuldt paa Stillehavet. Den sydlige Halvkugles Storme i de tempererede og kolde Zoner er ikke saa godt kjendt som den nordliges. Ved Cap Hoorn er et stormfuldt Farvand med Vestenstorme. Ligesaa søndenfor Det gode Haabs I'orberg og søndenfor Australien. Disse Storme tilhører Hvirvelcentra, som gaar østover paa høiere sydlige Bredder. Søndenfor den sydlige Polarcirkel optræder, navnlig i Syd for Australien, Stormene som Østenvinde. De ligger paa Sydsiden af Hvirvelcentra, der gaar østover paa lavere Bredder. I de brave Vestenvinde paa 400—500 Sydbredde er der ikke Østenvinde. Her har altsaa Stormene sine Centra læn- gere mod Syd. De fleste Stormcenterbaner synes saaledes paa den sydlige Halvkugle udenfor Troperne at ligge mellem 500 og 600 sydlig Bredde, søndenfor Cap Hoorn muligens helt ned mod eller søndenfor den 70. Breddegrad.