Meteorologi

STORME. I1! 447. I de tempererede og kolde Zoner har Stormenes Hyp- pighed en aarlig Periode. Paa de fleste Steder er de hyppigst om Vinteren og sjeldnest om Sommeren. Vaar og Høst viser jevne Overgange. I Norge kan vi regne gjennemsnitlig 12 Storm- dage for Vinteren, 6 for Vaaren, 3 for Sommeren og 9 for Høsten. I Middelhavet er Stormene hyppigst om Vaaren. Det er herfra, at man har faaet Begrebet om Jevndøgnstormenes fremtrædende Hyppighed. Men dette passer ikke paa de fleste andre Jordstrøg. Høststormene baade hos os og paa de Britiske Øer er efter de senere Tiders nøiagtige Observationer kun Overgangen fra Som- merens rolige Tid til Vinterens urolige, og Vaarens Storme danner Stormhalvaarets Afslutning. Den aarlige Periode i Stormenes Hyppighed hænger sammen med den aarlige Periode, som vi har seet, at de cykloniske Vind- systemers Lufttryksminima har (406), idet disse om Vinteren gjennemsnitlig er dybere, altsaa har sterkere Gradienter, end om Sommeren. En anden Ting, som ogsaa visselig hænger nøie sammen hermed, er Lufttrykkets Fordeling i de høiere Luftlag. Vi har seet (424, 431 og Fig. 86 og 87), at der i de høiere Luftlag er en Gradient eller aftagende Lufttryk i Niveaufladerne fra Ækvator mc^ Polerne. De høiere Bredders lavere Tempe- ratur om Vinteren har til Følge, at denne Gradient er sterkere om Vinteren end om Sommeren. Om Vinteren bliver derfor de høiere Luftlags Bevægelse sterkere end om Sommeren, hvad ogsaa Iagt- tagelserne af de høieste Skyer viser. Under disse Omstændig- heder er det rimeligt, at der i de høie Luftlag lettere kan opstaa Forstyrrelser i de regelmæssige Bevægelser i den kolde Aarstid end i den varme. Saadanne Forstyrrelser giver sig ved Jord- overfladen tilkjende ved, at der her dannes Lufttryksminima med cykloniske Vindsystemer, og disse bliver om Vinteren mere ud- prægede, faar sterkere Gradienter og avler flere Storme end om Sommeren. Den Overensstemmelse, som der er mellem Retningen af Stormvindene og Retningen af de herskende Vinde i de tempe- rerede og kolde Zoner, tyder paa, at det er de samme Slags Til- stande i Atmosfæren, som avler svagere og sterkere Vinde, og