Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STORME.
I1!
447. I de tempererede og kolde Zoner har Stormenes Hyp-
pighed en aarlig Periode. Paa de fleste Steder er de hyppigst
om Vinteren og sjeldnest om Sommeren. Vaar og Høst viser
jevne Overgange. I Norge kan vi regne gjennemsnitlig 12 Storm-
dage for Vinteren, 6 for Vaaren, 3 for Sommeren og 9 for Høsten.
I Middelhavet er Stormene hyppigst om Vaaren. Det er herfra,
at man har faaet Begrebet om Jevndøgnstormenes fremtrædende
Hyppighed. Men dette passer ikke paa de fleste andre Jordstrøg.
Høststormene baade hos os og paa de Britiske Øer er efter de
senere Tiders nøiagtige Observationer kun Overgangen fra Som-
merens rolige Tid til Vinterens urolige, og Vaarens Storme danner
Stormhalvaarets Afslutning.
Den aarlige Periode i Stormenes Hyppighed hænger sammen
med den aarlige Periode, som vi har seet, at de cykloniske Vind-
systemers Lufttryksminima har (406), idet disse om Vinteren
gjennemsnitlig er dybere, altsaa har sterkere Gradienter, end om
Sommeren. En anden Ting, som ogsaa visselig hænger nøie
sammen hermed, er Lufttrykkets Fordeling i de høiere Luftlag.
Vi har seet (424, 431 og Fig. 86 og 87), at der i de høiere
Luftlag er en Gradient eller aftagende Lufttryk i Niveaufladerne
fra Ækvator mc^ Polerne. De høiere Bredders lavere Tempe-
ratur om Vinteren har til Følge, at denne Gradient er sterkere om
Vinteren end om Sommeren. Om Vinteren bliver derfor de høiere
Luftlags Bevægelse sterkere end om Sommeren, hvad ogsaa Iagt-
tagelserne af de høieste Skyer viser. Under disse Omstændig-
heder er det rimeligt, at der i de høie Luftlag lettere kan opstaa
Forstyrrelser i de regelmæssige Bevægelser i den kolde Aarstid
end i den varme. Saadanne Forstyrrelser giver sig ved Jord-
overfladen tilkjende ved, at der her dannes Lufttryksminima med
cykloniske Vindsystemer, og disse bliver om Vinteren mere ud-
prægede, faar sterkere Gradienter og avler flere Storme end om
Sommeren.
Den Overensstemmelse, som der er mellem Retningen af
Stormvindene og Retningen af de herskende Vinde i de tempe-
rerede og kolde Zoner, tyder paa, at det er de samme Slags Til-
stande i Atmosfæren, som avler svagere og sterkere Vinde, og