Meteorologi

3i8 STORME. ___________________________ det nordlige Indiske Hav, saavel den Bengalske Bugt med F'or- indien som det Arabiske Hav, det sydlige Indiske Hav, navnlig den vestlige Del omkring Mauritius, det Kinesiske Hav, Filip- pinerne, Strøget fra Kina til Japan og tilstødende Stillehav, paa hvilke østasiatiske Strøg Stormene kaldes Taifuner, det nord- lige Stillehav, den vestlige Del af det sydlige Stillehav. 451. De tropiske Orkaner er heldigvis meget sjeldnere end Storme paa høiere Bredder. Man kan gjennemsnitlig regne i Vestindien og i Ostindien 2 om Aaret, ved Mauritius 9, østenfor Australien 4. Da Stormene den ene Gang ikke gaar i samme Bane som den anden Gang, og da Hvirvelens Omraade er lidet, falder der paa et enkelt Sted meget faa Storme; der gaar Aar og Aarrækker hen, uden at et mindre Strøg rammes af nogen Orkan. 452. Vi skal nu se, hvad Iagttagelserne har lært om de tropiske Orkaner i sin Almindelighed og derved faa en Oversigt over de Forhold, som er eiendommelige ved dem. 453. De tropiske Orkaner er fuldstændige Hvirvelstorme i et cyklonisk Vindsystem med en forholdsvis liden Diameter, lavt Lufttryk i Centrum og sterke Gradienter. Omkring Centret er der et Rum, hvor Lufttrykket er lavest og meget nær af samme Størrelse, saa at Gradienten er omtrent Nul. Her er det Stille eller næsten Stille. Dette S t i 11 e r u m er rundt eller ovalt. Det kan have forskjellig Udstrækning, idet dets Diameter kan være fra 15 til 30 Kilometer (2—4 geogr. Mil). Lufttrykket i Centrum ved Havfladen kan gaa ned til 700 mm. og derunder, men er i Almindelighed ikke saa lavt. 687 mm, er observeret i en Tai- fun nordenfor Formosa den 2. August 1901. Fra Ydergrændsen af Stillerummet stiger Lufttrykket med en Gang overmaade raskt med store Stormgradienter. Længere ude stiger det langsom- mere og langsommere henimod Hvirvelens Omkreds. Denne Stigning kan være forskjellig i forskjellige Retninger fra Centret af, og dermed følger, at Isobarerne kan være forskjellig fra Cirkler og danne ovale Figurer, og at de kan være mere sammentrængte (større Gradienter) paa en Side af Hvirvelen end paa en anden, saaledes som vi ogsaa ser i Fig. 90 paa den nordvestlige Side