Meteorologi

320 STORME. Cumulusskyen kommer tildels høiere Skyer, som Alto-Cumulus, Cirro-Cumulus, Cirro-Stratus og Cirrus, navnlig de sidste. Jo høiere Skyerne ligger, desto mere er deres Bevægelsesretning af- bøiet i Forhold til Vindens, saaledes at allerede de laveste Skyer gaar langs Isobarerne, og Cirrusskyerne bevæger sig fra Centrum ret ud til alle Kanter. De bliver saaledes et af de bedste Merker paa Stormens Komme. 458. Hvirvelcentrerne i de tropiske Egne flytter sig fra Sted til Sted ligesom paa høiere Bredder. Men denne Flytning fore- gaar paa en mere regelmæssig Maade der end hos os. De tro- piske Cykloner begynder saavel paa den nordlige som paa den sydlige Halvkugle i nogen Afstand fra Ækvator, paa omkring io° Bredde eller mere. De bevæger sig først mod Vest og noget mod Polen, altsaa mod WNW paa den nordlige, mod WSW paa den sydlige Halvkugle. Derpaa bøier de mere mod Polen, gaar saa ofte henholdsvis ret mod Nord eller ret mod Syd og ender med at gaa mod NNE og NE eller SSE og SE. Banerne paa begge Halv- kugler ligger saaledes symmetrisk mod Ækvator og har Formen af en Parabel, der er hvælvet mod Vest, og hvis Toppunkt falder omkring Vendecirklerne. Kartet Fig. 89 viser de tropiske Storm- baners geografiske Fordeling og deres almindelige Form. Det hænder, at en tropisk Hvirvel fortsætter sin Vei i de tempererede Zoner og antager samme Egenskaber som de Hvirvler, vi kjender fra disse Bredder. 459. Den Hastighed, hvormed de tropiske Hvirvelcentrer flytter sig henover Jorden, er meget forskjellig. Meget ofte er det Tilfældet, at den voxer, jo mere Hvirvelen fjerner sig fra Ækvator. Til sine Tider kan den være ganske ringe. Ved Om- bøiningen i Banens vestligste Del er den undertiden forholdsvis liden. Saasnart Hvirvelen kommer ind i de tempererede Zoner, voxer Hastigheden gjerne raskt. En Middelhastighed er 15 Kilo- meter eller 8 Kvartmil i Timen, 4 Meter i Sekundet. Nærmere herom ved den nedenfor givne Beskrivelse af Cyklonbanerne i de enkelte Cyklonstrøg. 460. Naar en tropisk Cyklon gaar over et Sted, dreier Vinden sig paa samme Maade som i 391, Fig. 83 tidligere er