Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STORME.
325
for Ækvator, nordligst 100—12 0 Bredde, i August. De flytter
sig først mod WNW henimod Antillerne. Nogle gaar videre
henover den mexikanske Bugt til Golfstaterne og Mexiko, andre
gaar indenfor eller hyppigere udenfor Amerikas Kyst mod NW,
N, NNE og NE. Disse sidste bøier om eller gaar ret mod
Nord mellem den 20. og 36. nordlige Breddegrad; i Gjennemsnit
under 25 0 Nord. Bredde og 770 W. Længde (Greenwich). Se
Kart Fig. 89. Den Hastighed, hvormed de skrider frem, er under
den mod Vest gaaende Del af Banen omkring 19 Kilometer i
Timen (5 m. p. S.). Under den nordgaaende Bevægelse er For-
plantelseshastigheden ofte ringe. Naar Hvirvelcentrerne i den
nordligste Del af Banen gaar mod Nordost, er Hastigheden større.
Flere af disse Hvirvler gaar over i den tempererede Zone med
Retning mod NNE eller NE og Hastigheder paa over 40 Kilo-
meter i Timen (12 m. p. S.). Man har flere Exempler paa
Hvirvelcentra, som kan forfølges fra det ækvatoriale Stillebelte
til Vestindien, Nordamerika og Europa. Den 30. August 1853
stod et Hvirvelcentrum under den 12. nordi. Breddegrad strax
søndenfor det grønne Forbjergs Øer udenfor Afrikas Vestkyst.
Herfra vandrede Cyklonen mod WNW og den 3. September
stod dens Centrum under den 20. Breddegrad i Nord for Antil-
lerne. I 4 Dage havde den saaledes gaaet over Atlanterhavet.
Den 6. September havde Centret naaet den 30. Breddegrad i Syd
for Kap Hatteras. Her vendte det sig mod Nord og NE og
passerede den 7. September Høiden af Kap Hatteras, overskred
den 8. den 40. Breddegrad søndenfor Halifax, bevægede sig den
9. langs Sydkanten af Newfoundlandsbanken, var den 10. midt i
Atlanterhavet mellem Newfoundland og Irland paa 500 nordi.
Bredde og den n. nordvest for Skotland, hvorefter det gik op
til Ishavet. Naar de tropiske Hvirvler kommer op i den tempe-
rerede Zone, beholder de undertiden en kort Tid sin tropiske
Karakter som fuldstændige Hvirvelstorme, men i Regelen antager
de den samme Skikkelse som Stormene paa høiere Breddegrader
med Hensyn til Isobarernes Fordeling, Hastighed, Veir og Ophør.
466. Cyklonerne i den Bengalske Bugt og F o r-
indien er hyppigst i Mai (18 %) og i Oktober (27 °/o) og No-