Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
TORDENVEJR.
England, Skandinavien, Nord-Rusland og Sibirien har omkring 15
Tordenveirsdage om Aaret. Asiens Østkyst har kun 6 til 7. I
Nordamerika har Øststaterne 20 til 30, Veststaterne 10—15. I
Nordtyskland har Kysten 10 til 18 Tordenvejr om Aaret, det
Indre 13 til 30. Sverige har, søndenfor Venern 12, det nordlige
kun 6. I Norge har Kristiania 10, Bergen 3 til 4, Romsdals-
kysten 2, Trondhjem 6, Nordlands og Finmarkens Kyst henimod
1, men det Indre af Finmarken 3 til 4. I de isbelagte Polaregne
hører man ikke Torden. De nordligste Tordenveir har man iagt-
taget under 71 0 Nord. Bredde ved Nordkap, i milde Vintre og i
meget varme Sommere, i det Kariske Hav under 770 og paa
Vestspidsbergen under 780 n. Br., begge Steder i varme Som-
mere. I de tørre Ørkenstrøg i Peru, Sahara og Arabien kan
man en meget sjelden Gang høre Torden.
490. I Frankrig begyndte man i 1865 at samle Observa-
tioner af Tordenveir fra et tæt Net af Stationer jevnt fordelte
over hele Landet. Der noteredes Datum, Klokkeslet for det
første og det sidste Tordenslag, den Himmelegn, i hvilken
Tordenveiret trak op og i hvilken det drog bort, Skyernes Drift
og Hastighed, Vindens Retning og Styrke, Lynenes, Tordenens
og Regnens Styrke, Hagelbyger og Hagelkornenes Størrelse, om
Lynet slog ned og den tnuligens forvoldte Skade. I 1867 be-
gyndte et lignende Observationssystem i Norge og senere har en
Flerhed af meteorologiske Instituter i andre Lande sat saadanne
i Verk. Ved Hjelp af disse Observationer kunde man studere
Tordenveirene nøiere end tidligere og der kom frem ganske nye
Oplysninger om deres Forhold til andre Tilstande og Bevægelser
i Atmosfæren.
491. Tager man Middeltallet af Klokkeslettene for det første
og det sidste Tordenslag for hver af de Stationer, som har ob-
serveret Tordenveir en Dag, og afsætter dette paa et Kart, saa
ser man i de fleste Tilfælder, at Tordenveiret vandrer henover
Jordens Overflade. Bedst faar man Øie paa denne Vandring,
naar man paa Kartet trækker Linier gjennem de Steder, hvor
Tordenveirets Midte befandt sig ved forskjellige hele Timers
Klokkeslet. Et lignende Slags Linie, trukket gjennem de Steder.