Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
PRAKTISK METEOROLOGI. 371 516. Betydningen af Kjendskabet til Dagens Veir for det praktiske Liv ligger i Dagen. Sjømanden paa Havet og Land- manden, som er uden Telegraf- eller Telefonforbindelse med Uden- verdenen, er henvist til at være sin egen Meteorolog og maa gjøre sine Slutninger om det kommende Veir efter sine egne Iagttagelser, gjorte med eller uden Instrumenter, efter den Kund- skab om Atmosfærens Tilstande og Forandringer, som han er i Besiddelse af efter Studium af Meteorologien sammen med Erfaring. Heldigere er den stillet, som kan direkte eller indirekte gjøre Brug af Vejrmeldinger, sendte med Telegraf eller paa andre Maader. 517. Den Maade, hvorpaa man nutildags nyttiggjør de meteo- rologiske Iagttagelser, kan bedst forstaaes ved en Beskrivelse af en meteorologisk Centralanstalts Organisation og Virksomhed. Vi vælger hertil det norske meteorologiske Institut. Der er saadanne Instituter, som er indrettet i en meget større Maale- stok end dette, men der er ogsaa flere, der har et mindre Omfang og en mindre Virksomhed. Efterat Professor Hansteen i 1837 havde sat i Gang mete- orologiske Observationer ved Observatoriet i Kristiania, og Telegraf- direktør Nielsen i 1860 havde oprettet meteorologiske Stationer ved Telegrafstationerne Kristiansund, Aalesund, Skudenes, Man- dal og Sandøsund, hvortil senere ogsaa kom Dombaas, ligesom en lignende Station var oprettet i 1860 ved Lungegaardshospitalet i Bergen af Overlæge Dr. D a n i e 1 s s e n, blev det norske meteo- rologiske Institut oprettet i 1866 som et videnskabeligt Institut under Universitetet i Kristiania. Det begyndte sin Virksomhed den i. December 1866 med de ovennævnte Stationer. I Aarenes Løb har Institutet efterhaanden kunnet udvide sin Virksomhed ved de stadig forøgede Bevilgninger, som er bievne givne af Norges Storthing efter Forslag fra Universitetet og den norske Regjering. Institutets lagttagelsessystem har nu 88 Stationer rundt om i Landet. Af disse er 4 (Kristiania, Aas, Bergen og Trondhjem) Stationer af I. Orden med Barograf og Termograf. Aasnes har Termograf, og Dombaas har Barograf. 42 Stationer af I. og II.