Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
35
ligt, ligesom dens blanke Overflade hindrer Udstraaling af Varme.
Øverst i Apparatet er der en Vifte, der drives rundt af et Urverk
med en Fjær, der trækkes op med en Urnøgel. Denne Vifte suger
Luft nedenfra og frembringer en rask Luftstrøm, der har en
Hastighed af 2 til 3 Meter pr. Sekund. Denne
Strøm af Luft, der har den ydre Lufts Temperatur,
strømmer saavel mellem de to Cylindre som forbi
Termometerkuglen. Denne er saaledes omgivet
af et Luftlag, der har den ydre Lufts Temperatur
og kan ved Ledning antage, beholde og lade
Termometret udvise Luftens virkelige Temperatur
paa det Sted, hvor Apparatet befinder sig. Selv
udsat for direkte Solskin giver Asmann’s Aspira-
tionstermometer den sande Lufttemperatur. Det
er yderst følsomt og følger med største Lethed
de ringeste Vexlinger i Luftens Temperatur, noget
som ikke i den samme høie Grad er Tilfældet
med de andre nedenfor beskrevne Apparater.
50. Den samme Virkning, nemlig at bringe
Termometerkuglen i Berøring med en rask Luft-
strøm og derved faa Termometret til at vise den
sande Lufttemperatur, opnaar man ogsaa i høi
Grad med det saakaldte Slynge-Termo-
meter. Dette er et almindeligt, kort Termo-
meter, der i den øvre Ende har et Øie eller en
Hempe, hvori er fastgjort en Vs til 1 Meter lang
sterk Snor. Naar man skal iagttage Temperaturen,
stiller man sig paa en fri Plads, holder fast i
Snorens frie Ende og svinger hele Apparatet
rundt som i en Slynge, griber saa hurtigt Termometret i den
øvre Ende og læser øieblikkelig af, hvad det viser. Dette
gjentages, indtil man to Gange efter hinanden faar samme
Aflæsning paa f. Ex. en Tiendedels Grad nær. Bedst er
det at holde Termometret i Skyggen, men selv i Solskin kom-
mer man den sande Lufttemperatur meget nær med Slyngetermo-
metret. Istedetfor en Snor kan man bruge en anden Slynge-
Fig. 8.